Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Tæl på fingrene

Tæl på fingrene

Kriminalroman, der stiller spørgsmålet: Hvor langt vil du gå for at redde liv?

Krimi

Jørgen Hedager
Forlagsgruppen Lohse, Fokal, 2014Bog
219 sider

Journalisten Svend Tved modtager en anonym pakke, som gør ham til omdrejningspunkt i en sag, der skal vise sig at blive både mystisk og makaber. Det står hurtigt klart, at gerningsmanden er parat til at gå langt for sin sag. Men hvor langt? Og hvorfor?

Køb på forlaget

ANMELDELSE

Af cand. theol. Søren Stidsen

Hvad skal der til for at sætte abort på dagsordenen i Danmark? Sidste efterår forsøgte vi os med en korsmark, med et vist held. Medierne opdagede det i hvert fald, og folk var voldsomt forargede. I Jørgen Hedagers nye roman, Tæl på fingrene, går én af hovedpersonerne markant længere. Èn efter én bliver skyldige læger bortført og får klippet fingre af, og fingrene bliver sendt til en særligt udvalgt journalist, bogens hovedperson Svend.

Gennemtænkt krimiplot

Krimiplottet er godt udtænkt, og det fungerer, selvom det kan virke lidt overdrevet, for sådan noget er der da ingen, der kan finde på i Danmark. Det kan man i hvert fald nå at tænke et kort øjeblik, inden man så tænker på, hvad der faktisk er nogen, der gør. Bogen sætter på den måde fokus på mange spørgsmål, og især de involverede personers kamp med etikken og den snigende sympati med voldsmandens mission og metoder gør bogen interessant. Det skyldes især, at man også selv oplever det. Der er jo faktisk en bizar underliggende logik i det, og Hedager formår at presse den helt til grænsen for, hvad den kan bære, men kun til grænsen.

Løse ender

Samtidig bliver der til tider lidt for mange dagsordner og løse ender. Bogens handling bliver her og der underordnet i forhold til forfatterens budskaber, og det skæmmer bogen som roman. Det stritter ganske enkelt for meget. Det samme gør en alt for konstrueret kærlighedshistorie mellem Svend og hans ungdomsveninde fra missionshuset, sygeplejersken Lisbeth. Hverken missionshusbaggrunden eller kærligheden tilfører i virkeligheden bogen noget. Alt i alt bliver bogen noget rodet og ustruktureret – den vil for meget i forhold til, hvad den kan rumme.

Fanger og underholder

Er det så en dårlig bog? Bestemt ikke. Den fanger og underholder med sin gode krimihistorie, som aldrig bliver helt så forudsigelig, som man hele tiden lige regner med. Hedager twister lige historien hver gang, man tror, man har regnet den ud.
Det er ikke stor litteratur, men det er tankevækkende og spændende, og den åbner et vigtigt spørgsmål: Hvor langt vil du gå for at redde menneskeliv?