Spillefilm
Filmen fortæller den sande historie om Abby Johnson, den yngste direktør for en Planned Parenthood abortklinik nogensinde. Planned Parenthood er den største abortudbyder i USA.
Abby var god til sit arbejde. Hun var sikker på at tjene en god sag, når hun vejledte kvinder i deres ret til at vælge abort. I 2008 modtog hun prisen som ‘Årets Medarbejder’. Alt i alt var hun involveret i 22.000 aborter.
Men en aften skulle hun pga. personalemangel assistere ved en abort af et 13 uger gammelt foster. Det kom til at ændre hendes verden. Indtil da havde Abby troet, at den ufødte ikke var i stand til at registrere noget som helst under aborten, men hun fandt ud af, at det ikke var sandt. Hun forlod klinikken den aften og kom aldrig tilbage.
Filmen mødte ikke overraskende massiv modstand. En række store tv-kanaler nægtede at bringe reklamer for filmen. Alligevel strømmede biografgængere til.
Samtidigt begyndte medarbejdere fra PlannedParenthood-klinikker at henvende sig til Abby Johnson, for at fortælle, at de, efter at have set filmen, havde besluttet at opsige deres job.
Filmen sælges endnu ikke i regionskode 2 (som kan ses i Europa), men der arbejdes på at få den sat i distribution i Skandinavien. Kontakt evt. sekretariatet.
FILMANMELDELSE
Af Mads Dahl, Cand. lingv.
Jeg er nok ikke den rette til at anmelde denne film. Det mest interessante ville være at få en reaktion på filmen fra nogen, som ikke er Pro-Life. Jeg antager, at filmskabernes primære mål med filmen er at nå ud til Pro-Choice’ere for at skabe en holdningsændring. Os, som i forvejen er overbeviste om, at abort er drab, vil næppe støde os på særligt meget i denne film. Men jeg gad nok vide, hvordan en aborttilhænger vil opleve den.
Virkelige hændelser
Filmen fortæller en engagerende historie baseret på den virkelige historie om Abby, som blev den yngste direktør for Planned Parenthood nogensinde, men som endte med at bekæmpe dem, da det gik op for hende, at abort tager liv, og at indgrebet ikke løser kvinders problemer.
Jeg startede med at være meget skeptisk over for ”Unplanned”. Jeg har set nok kristne film fra USA til at vide, at de ofte er klodset og endimensionelt fortalt, ofte ikke film- og skuespils-teknisk kan måle sig med filmene i biografen, ofte er sølet til med sødsuppe-musik, og ofte virker som polerede glansbilleder af virkeligheden. Jeg oplever, at de som regel skyder forbi målet, fordi de prædiker for koret, men ikke er gode nok til at mine ikke-kristne venner vil få noget ud af dem.
Af og til lidt endimensionel
”Unplanned” er en af de bedre. Også selvom den desværre lider af at benytte inciterende musik og voice-over, der uelegant fortæller dig, hvordan du skal føle, og den bliver af og til for endimensionel ved at gøre Pro-Life-folkene for perfekte, smukke og sympatiske og Pro-Choice-folkene (navnlig den primære skurk, abortklinikkens direktør) for kyniske og usympatiske. Men skuespillet er bedre end normalt, historien er virkningsfuldt fortalt, og filmen tør også godt vise empatiske Pro-Choice-folk, som ikke bare er onde, samt Pro-Life-folk, som råber ukærligt ad kvinder i krise eller sågar slår en abortlæge ihjel. Derfor tænker jeg faktisk, at Pro-Choice-folk med et åbent sind godt ville kunne få en god og øjenåbnende oplevelse med denne film.
En øjenåbner
Filmen er grafisk og gruopvækkende i nogle scener, hvor vi ser forskellige abortmetoder, og det rørte mine tårekanaler flere gange at se kvinder i krise, som med abortklinikkens løgnagtige løfter og bagatellisering af indgrebet blev skubbet ind på briksen eller hjem med en pille. Og det var øjenåbnende for mig at få et indblik i abortindustrien inden for klinikkens mure, og hvordan abort er blevet ’big business’. Filmens store force er dens behandling og fremvisning af, hvordan abortindgrebene og abortindustrien fungerer, og her tror jeg, at filmen kan være god til at starte en diskussion med nogen, som ikke er Pro-Life.
”Unplanned” er bedre, end du vil se den bedømt på filmfora og i diverse anmeldelser, og selv om den måske kan være svær at få fat i*, så vil jeg anbefale, at du får den set, gerne sammen med dine Pro-Choice-venner eller i undervisningssammenhæng med opfølgende snak bagefter. Sine svagheder til trods er filmen nuanceret omkring hele problematikken, og den får vævet alle mulige tanker, følelser og skæbner sammen på begge fronter, som gør den rigtig god til at diskutere og lære af.
