Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Release 2016

Foto: Marius Weber Jørgensen

Release 2016

Retten til Liv markerer udgivelse 'om senfølger efter abort' med et fakkeloptog i Odense.

Fokus på sorgen efter abort

Foto: Marius Weber Jørgensen

Magasinet 100,-

ODENSE: Torsdag den 3. november inviterede Retten til Liv til release af MAGASINET: “Jeg fortryder det hver eneste dag” – om senfølger efter abort. Arrangementet sluttede af med et fakkeloptog gennem gågaden i Odense til Assistenskirkegårdens gravplads for ufødte.

Tavsheden er et paradoks

Mange kvinder har det svært efter abort. Det er en kendsgerning, der ikke længere kan skjules.

Foto: Marius Weber Jørgensen

Psykolog Bjørn Håkonsson.

Alligevel er der meget lidt fokus på området. Det ønsker Retten til Liv med sit MAGASIN at råde bod på.

”Det er et paradoks, at noget, der er så alvorligt, skal være så privat, noget som angår så mange”, siger en af de kvinder, der bidrager til magasinet. Dermed giver hun udtryk for den ensomhed og isolation, som mange kvinder føler med deres selvvalgte abort, deres selvvalgte sorg.

At bryde tabu er vejen til heling

Foto: Marius Weber Jørgensen

Fakkeloptog gennem Assistenskirkegården.

Formålet med udgivelsen er at bryde et tabu. Ikke for at genere nogen, tværtimod. At bringe abortsorgen frem i lyset kan være smertefuldt, men det kan også være det skridt, der sætter en vigtig helingsproces i gang for den enkelte kvinde.

Fakkeloptog

Arrangementet blev afsluttet med et fakkeloptog gennem byen til Assistenskirkegården, hvor der er en gravplads for ufødte.

Foto: Marius Weber Jørgensen

Tekst på båndet: Til minde om ethvert barn, der har mistet livet i en abort. Tilgiv os!

Formålet med fakkeloptoget var at vise respekt for de ufødte, der har mistet livet, og medfølelse over for de kvinder, der har fortrudt deres abort, og som savner deres barn.
Retten til Liv ønskede hermed at udtrykke fortrydelse og sorg over, at vi som samfund lader dette ske.

 

Køb magasinet: Jeg fortryder det hver eneste dag.