En udfordret papfar
Josef havde det ikke nemt i Nazaret i år nul. Maria, hans forlovede, var blevet gravid med en anden, og han ville skille sig fra hende i stilhed, ikke lade hende stene, som loven ellers foreskrev.
Men så kom der englebud til ham: ”Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder”. Og som englesagt, så gjort af Josef. Og der står videre i Mattæus evangeliet kapitel 1, at han ikke lå med hende, før hun havde født sin søn.
Senere da hyrderne og de vise mænd havde været forbi, for at lovprise sønnen, får Josef igen englebud: ”Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv der indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel”. Og mens det endnu var mørkt, kom de af sted.
Malta i juleglæde
Vi har lige været på Malta. Der æres Josef mange steder i billeder og statuer. I det hele taget er troen på Juleevangeliet meget tydelig i det offentlige rum. Hovedstrøgets julebelysning i Valletta er fuld af engle, stjerner og duer. Foran regeringsbygningen er der et kæmpe krybbespil med mennesker og dyr i naturlig størrelse. Også mange andre steder på torve, rundkørsler og langs veje er der stillet krybbespil op. Jeg gik og tænkte: gid det måtte ske i Danmark. Mette Statsminister siger: ”Vi er et kristent land,” men det syner så lidt.
Noget andet, der gjorde mig bekymret for Danmark og glad på Maltas vegne, var, at mennesker med handicaps og Downs syndrom ses meget hyppigere på gaden – både voksne såvel som børn. De bliver holdt i hånden og kysset og taget med i det daglige liv.
Mon ikke det hænger sammen?
Der, hvor Jesus må være, må børn og voksne med handicap også være. Malta har ikke fri abort, og det er ikke i orden, mener EU. Mon ikke EU skulle passe sig selv? Ja, mon ikke EU snarere burde lære af Malta? For på Malta er der sand mangfoldighed og juleglæde.