Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Ungdomssekretær i Retten til Liv

Jonathan Vigilius sammen med Kristoffer Dahl og Elin Donskov fra Retten til Livs bestyrelse

Ungdomssekretær i Retten til Liv

22 årige Jonathan Vigilius er pr 1. oktober ansat i pionerstilling i Retten til Liv

Jonathan Vigilius ny ungdomssekretær

Ungdomssekretær i Retten til LivRetten til Liv har længe haft et ønske om at engagere flere unge til at gå i aktiv dialog om abort i deres hverdagsliv. Der er brug for en ny generation, der frimodigt og overbevisende kan argumentere for de ufødtes helt grundlæggende ligeværd i vores samfund.
Derfor har Retten til Liv pr. 1. oktober ansat Jonathan Vigilius som ungdomssekretær.

En hjertesag

Jonathan har søgt jobbet, fordi han ønsker at gøre en forskel.
” Som ung oplever jeg, at mange jævnaldrende i mit netværk kender til Retten til Liv, men uden at nogen finder det naturligt aktivt at gå ind i arbejdet og forsvaret af det ufødte barns ret til at leve. Det er min bøn og mit mål, at jeg gennem mit arbejde kan få fat i unge, der har hjerte for dette arbejde, og give dem værktøjerne til at tage aktiv del i sagen.”

Jonathan, der er 22 år og opvokset i Nordsjælland, studerer teologi i København. For ham er abortmodstand forankret i hans menneskesyn.
” Jeg er modstander af abort. Det er et statement, der hos mange vil vække hovedrysten i en tid, hvor kvinders rettigheder og selvstændighed er så meget i fokus. Alligevel er det en holdning og en overbevisning, jeg står fast på. Det gør jeg først fremmest, da jeg mener, at Gud i sit Ord gør det klart, at livet begynder ved undfangelsen, ikke ved fødslen, og derudover at dette er understøttet og bekræftet i vores biologi. Undfangelsen er begyndelsen på et nyt liv. Derfor er abort ikke et spørgsmål om kvinders ret til selvbestemmelse i mine øjne, men et spørgsmål om den grundlæggende menneskelige ret til at leve for det ufødte barn.”

Skabe netværk

Opgaven som ungdomssekretær kommer i første omgang til at bestå i at skabe nye netværk for unge, der har fået lagt forsvaret for ufødte på hjertet. Men da stillingen er helt nyoprettet, kommer Jonathan til selv at spille en aktiv rolle i udviklingen af den.
” Det bliver min fineste og vigtigste opgave at gå foran på vejen mod som ung at møde både abortmodstandere og abortfortalere med den største respekt og åbenhed, med gode argumenter og et lyttende øre. Derfor vil mit mål være at skabe de forudsætninger, der skal til, for at flere unge abortmodstandere må være i stand til og have mod på at stå fast på og kæmpe for retten til liv for det ufødte barn i medvind såvel som i modvind.”

Tak til medlemmernes opbakning

”Det er en stor glæde, at vi nu kan præsentere vores nye ungdomssekretær”, siger Retten til Livs formand Jens Vindum. “Tak til vore medlemmer, der med en meget klar opbakning har muliggjort denne investering i fremtiden. Med Jonathan Vigilius som ungdomssekretær er vi overbeviste om, at dette pionerprojekt er blevet lagt i de bedste hænder.”

Vil du være med?

Har du lyst til at være en del af Retten til Livs netværk for unge?
Kontakt Jonathan: ung@rettentilliv.dk eller mobil: 24 97 71 58