Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Abort som nødhjælp?

Abort som nødhjælp?

Læger uden Grænser har gjort abort til en del af sin nødhjælp og svigter dermed sin egen vision. Dette har et af organisationens danske medlemmer forsøgt at tage et opgør med.

Læger uden Grænser har vendt de ufødte ryggen

Læger uden Grænser, MSF (Médecins sans Frontières), blev grundlagt i 1971 af en gruppe læger og journalister med den dobbelte målsætning at bringe medicinsk hjælp til mennesker i nød uden partiskhed og samtidig dokumentere forbrydelser, der begås politisk eller militært.
Organisationens medlemmer er kendt for stort personligt mod og en ualmindelig udholdenhed i krigszoner.

Abortaktivisme – bekæmper modstand

Men i begyndelsen af 2000-tallet blev der internt i organisationen stillet krav om, at abort blev føjet til MFS’s medicinske ydelser. Selvom dette krav blev godkendt i 2004 slog dette ikke igennem ude blandt medlemmerne.

Derfor blev der lavet en undersøgelse, der skulle kortlægge, hvordan man kom denne ‘interne modstand’ imod abort til livs. Som resultat af undersøgelsen satte en ‘Tarsk Force’ i 2015 målrettet ind med ‘undervisning’ for at ændre medlemmernes holdning til abort.
Og indsatsen hjalp: Ved den internationale forsamling 2018 blev adgang til abort vedtaget som en af organisationens top-tre-prioriteter.

“Fri abort er i strid med organisationens fundament”

Paul Amberg, der er medlem af Læger uden Grænser, mener, at ”fri” abort er grundlæggende i strid med MSF’s Charter og de tilhørende, uddybende dokumenter (Chantilly og La Mancha), og at det undergraver fundamentet for organisationens oprindelige inspiration og troværdighed. Derfor valgte han at råbe op og fremsætte et forslag om en grundlæggende revision af MSF´s abort-politik.

Læs Paul Ambergs beretning: Abort som nødhjælp