Selvbestemmelsen som den nye markør for menneskeværd
Af Vibe Ryberg Holm, læge
Hvorfor vækker abortmodstand så stærke følelser? Hvordan kan man være modstander af abort og samtidig nå andre mennesker? Hvorfor opleves selve holdningen som en krænkelse ikke bare af kvinder, men af samfundets grundværdier? Hvorfor siger både modstandere og tilhængere at de vil forsvare menneskets værdi? Hvordan kan vi som modstandere pege på at alle mennesker er skabt i Guds billede?
Pigen med nålen
Den danske Oscar-nominerede film, ”Pigen med nålen”, handler om Dagmar Overby, som havde en praksis med at bilde kvinder ind, at hun sendte deres nyfødte børn i familiepleje. I virkeligheden tog hun livet af disse børn. Anita Brask Rasmussen, som er kulturredaktør på Information, anmeldte filmen. Hun ser filmen som et forsvar for abortrettigheder. Hun slutter anmeldelsen af med at skrive: ”Hvis det ikke var tydeligt før, så bidrager ”Pigen med nålen” til det, vi allerede ved: Vores samfund blev et bedre sted af, at kvinder fik et valg.”
Dagen efter var hun i samtale med Anne von Sperling i radioen, hvor hun sagde: ”På den ene side står man med kvinder, som står i en ulykkelig situation og giver dem et valg. På den anden side er der en præmis, som Dagmar Overby sætter ord på med denne formulering: ”Man kan ikke gøre de her ting uden at miste sig selv. Man bliver et umenneske af at gøre umenneskelige handlinger.”
For at klare det, tager Dagmar det bedøvende stof æter, og et misbrug eskalerer. Hun gør umenneskelige ting, og mister dermed sin egen menneskelighed.
For Anita Brask Rasmussen er abort svaret for alle kvinder på filmens problem. Jeg mener derimod, at den måde, som vi i Danmark taler om abort på, i virkeligheden er som den æter, Dagmar var nødt til at tage mere og mere af for at holde de umenneskelige handlinger fra livet.
Mennesket som absolut norm
Den franske menneskerettighedserklæring fra 1789, art. 4 skriver: ”Friheden består i at kunne gøre alt, hvad der ikke skader andre. Altså har udøvelsen af ethvert menneskes naturlige rettigheder ingen andre grænser end dem, der sikrer de andre medlemmer af samfundet at kunne nyde de samme rettigheder. Disse grænser kan kun bestemmes ved lov.” Friheden her er defineret ud fra mennesket selv. Mennesket bliver gjort til det absolutte, og så får det karakter af en ny slags moralsk grundlov.
Op gennem 1900-tallet er elitens opfattelse, at det ikke er nok at have en menneskerettighedserklæring. Der søges efter en forklaring på, hvad der gør mennesket så særligt, at det har rettigheder. Man når frem til, at selvbestemmelsen er udgangspunktet for menneskeværd. Det værdige liv er det, der har krav på beskyttelse efter artikel 4. Har man ikke selvbestemmelse, taber man beskyttelsen. Valget er altså det hellige – ikke livet selv.
Valget – en menneskerettighed
At være fortaler for et valg er noget, man næsten ikke kan være imod i vores samfund. For hvis man er det, så er det kvinders menneskeværd, man angriber. På den måde sammenkobles abort og menneskerettigheder. Abort er altså ikke en politisk tildelt rettighed, men en menneskerettighed. Det betyder, at hvis nogen argumenterer imod, så krænker de menneskerettighederne for alle, der kan blive gravide. Argumenter imod fri abort kan opleves umenneskeliggørende af samtalepartneren. Min samtalepartner, for hvem det hellige er valget, vil opleve abortmodstanderens holdning som krænkende. Så der står altså to parter over for hinanden, som begge henviser til menneskets værdighed og menneskerettigheder.
Vi må ikke tie
For sandhedens og sagens skyld, skal vi ikke tie stille. Og for unge kristne menneskers skyld skal vi ikke tie stille. Blandt yngre, bevidst kristne mennesker er der en anderledes tilgang til det her, end der var, da jeg selv var en yngre kristen. Den luft, vi indånder, at der er lighedstegn mellem selvbestemmelse og menneskeværd, er langt mere udtalt nu, og det betyder, at der er nogle ting, der ser anderledes ud for yngre kristne. Derfor er der grund til at tale tydeligt.
Illusionen som middel
Anita Brask stiller et tankevækkende spørgsmål: Hvordan har det været for de kvinder, som tog imod det valg, som Dagmar Overby tilbød dem, den dag illusionen brast? De her kvinder og piger har brug for illusionen om et valg, man kan foretage uden at gøre umenneskelige ting. Men enten er der intet valg – og dermed ingen værdighed. Eller også er der umenneskelige handlinger – som fører til umenneskelighed. Præmissen er, at man skal have et valg, for at der kan være tale om menneskelighed. Men den eneste måde, man kan bevare menneskeligheden på, er ved at gøre umenneskelige handlinger, som fører til, at man taber sin menneskelighed. Så vi har en situation, hvor menneskeligheden under alle omstændigheder er gået tabt. Og derfor må vi tage æter.
Hvis man overfører det at aflevere et nyfødt barn til Dagmar Overby til en graviditet før uge 18, så har vi en situation, som er mere skjult. Det foregår bag lukkede døre på gynækologisk afdeling eller skjult bag hjemmets døre, hvor man tager pille nr. to, men det er den samme skjulthed, som svarer til æter. Hvis det er rigtigt, så er opgaven, når vi taler med mennesker, at afsløre og pege på det som netop en illusion. Det handler blandt andet om de ord, vi bruger. Sandheden skjules, når vi bruger udtrykket at ”bringe en graviditet til afslutning”.
Den dybere kilde til menneskeværd
Hvor menneskeværd tidligere var knyttet til fornuft og bevidsthed, er den nu knyttet til selvbestemmelse. Men hvad nu hvis menneskets værdighed er et andet sted? Hvis jeg oplever, at der er nogen, der elsker mig udefra, så erfarer jeg min værdi. Et kristent forsvar for menneskeheden kan kun opleves troværdigt, hvis vi peger på en dybere og sandere kilde til menneskeværd end den selvbestemmelse, som i princippet går til grunde i mødet med enhver form for kontroltab. Hvis man lever i den illusion, kan man kun høre, hvad vi siger, hvis vi peger på en kilde til menneskelighed og værdighed, som går dybere.
Det ufødte barn har ret til livet og har værdi som menneske, ikke på grund af hvad det kan blive til, men på grund af hvad det er som menneske. Det skal vi fastholde fokus på. Men vi skal også nu mere end nogensinde fokusere på den gravide kvindes menneskelighed og menneskeværd og på de kilder til menneskelighed og menneskeværd, der er i den kristne tro. Ethvert menneske – også det jeg taler om abort med – er skabt i Guds billede og elsket til døden af Kristus. Det er den dybere kilde til menneskeværd.
Bragt i LIV maj 2025