Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Abortideologi bag dansk sundhedsbistand

Den danske regering fører ideologisk kamp for fri abort med sundhedsbistanden

Sundhedsbistand

Det er nu et år siden den amerikanske regering genindførte Mexico City Policy, der forbyder amerikansk bistand til organisationer, der i deres arbejde støtter eller udfører abort. Den meget betydelige amerikanske sundhedsbistand er ikke trukket tilbage, blot kanaliseret over i projekter, der ikke støtter abort.

For den danske regering er sundhedsbistand ideologi og ikke bare sundhed: “Alle piger og kvinder skal have ret til at bestemme over egen krop. Med konferencen i dag sætter vi forstærket fokus på behovet for fundamentale rettigheder for kvinder, ret til at bestemme over egen krop og retten til sikker abort,” siger udviklingsminister Ulla Tørnæs fra Prætoria, hvor der afholdes konference i She Decides-bevægelsen, der indsamler penge til de abortrelaterede formål amerikaneren ikke længere ville støtte. Den danske regering har i år fordoblet støtten til fremme af ‘seksuelle og reproduktive rettigheder’ til 700 millioner danske kroner.

Retten til Liv mener:

Der er al mulig grund til at kæmpe for kvinders rettigheder i den tredje verden – frihed fra overgreb af enhver art, adgang til uddannelse og arbejde, adgang til sundhedsydelser. Det er en uhyre opgave og meget godt gøres også fra dansk side! Men hvorfor denne insisteren på abort? Hvorfor ikke hjælpe både mor og barn? Hvorfor skal de afrikanske kvinder overtage den destruktive vestlige ideologi, at man som kvinde må være villig til at afslutte sit ufødte barns liv, for at opnå rettigheder?
Tak til en modig amerikansk befolkning, der har presset deres politikere til at handle ansvarligt med deres udviklingsmidler!