Retten til Liv ønsker både at ændre danskernes holdninger til abort og at få indført et forbud mod abort. Disse to målsætninger skal ses som gående hånd i hånd. Ønsket om et abortforbud er nemlig udtryk for at være konsekvent i sin holdning til abort som moralsk forkert, og ligesom en holdningsændring kan føre til et abortforbud, kan et abortforbud også føre til en holdningsændring
Af Jonathan Haahr Oehlenschläger, stud.theol.
”Retten til Livs mission er at ændre danskernes holdninger og dansk lovgivning, så ufødte og fødte har samme menneskeværd og dermed lige ret til livet”, står der inde på Retten til Livs hjemmeside. Udsagnet ønsker at fastholde en dobbelthed for arbejdet: For det første at arbejde for en holdningsændring. For det andet at arbejde for ændret lovgivning og et egentligt forbud mod provokeret abort.
Abortforbud – også når man ikke er enig?
Jeg har ofte mødt en modstand mod det andet punkt, nemlig tanken om et egentligt forbud, også hos folk, der egentlig synes, at abort er forkert, og at vi burde få meget færre af dem. Oftest er argumentet, at vi ikke kan tvinge en lovgivning ned over hovedet på folk, hvis de ikke er enig i den lovgivning. Imidlertid tror jeg, at ønsket om abortforbud er afgørende at holde fast ved, og det tror især af to grunde.
For det første: Hvis vi virkelig tror, at abort er forkert og er et drab på mennesker, må det også følge, at vi kæmper for et forbud. For det andet: Når det gælder forholdet mellem forbud og holdningsændring, er det svært at regne ud, hvad der er hønen og ægget. En holdningsændring er helt sikkert afgørende for at kunne få et forbud igennem, men vi skal heller ikke være blinde for, at lovgivning påvirker måden, vi tænker på, og at et abortforbud også kan være med til at præge folks holdning til emnet.
Når nu et abortforbud alligevel ikke virker…
Skeptikere af abortforbud vil ofte pege på problemet i at indføre en lovgivning, som danskerne vil være imod. Nogen argumenterer for, at det er problematisk, fordi man lægger en etisk tænkning ned over hovedet på folk, som de ikke er enig i. Nogen argumenterer for, at der vil blive ved med at være abort uanset hvad, og fordi et abortforbud ikke virker, er det bedre, at vi bliver ved med at tillade det. Jeg mener imidlertid ikke, at dette er tilstrækkeligt gyldige grunde til ikke at arbejde for et abortforbud.
Et tankeeksperiment
Lad os forestille os et tankeeksperiment, hvor det ikke var fostre, men en anden gruppe af mennesker, de fleste danskere ikke så noget problem i, at vi tog livet af. Det kunne for eksempel være mennesker over 80 år. Mange af dem har brug for hjælp af deres familier og det offentlige, og derfor skulle det være tilladt at tage deres liv, fx hvis de var til besvær og var ubelejlige for familien. Dette er kun et tankeeksperiment, men lad os nu forestille os, at dansk lovgivning tillod, at man kunne tage disse menneskers liv, og at de fleste danskere ville have det fint med det. I en sådan situation ville de fleste af os nok sige, at selv hvis de fleste danskere ikke ville have etiske problemer med det, ville det stadig være etisk forkert, og at det stadig skulle være ulovligt.
Selvfølgelig er dette blot et tankeeksperiment, og der er forskelle på fostre og mennesker over 80 år. Men hvis man virkelig tror, at fostrene er mennesker, og at abort derfor er at slå mennesker ihjel, svarer situationerne meget til hinanden. Hvis mennesker i vores land virkeligt bliver dræbt, bør man også arbejde på at få det forbudt. Nogen vil her nok hævde, at fostrene ikke er mennesker eller i hvert fald ikke personer på samme måde som mennesker over 80 år. Det ligger udenfor denne artikels sigte at argumentere for, at de er det*. Ærindet her er blot at understrege, at forstår man virkelig abort som det at slå mennesker ihjel, virker det mærkeligt ikke at forsøge at forhindre det via lovgivning. Abortforbud er med andre ord afgørende at fastholde, hvis vi virkelig tror, at abort er moralsk forkert.
Det handler om moralsk konsekvens
Lad os vende tilbage til tankeeksperimentet igen. Det kunne være, at vi levede i et samfund, hvor man virkelig måtte tage livet af mennesker over 80 år, og at det var en praksis, som måske også ville fortsætte, hvis det blev forbudt. Derfor skulle man ikke arbejde for et forbud mod det, da en ændret lovgivning reelt ikke ville virke og have nogen effekt. I en sådan situation tror jeg, at de fleste af os stadig ville sige, at man alligevel skulle arbejde for at forbyde det. Netop fordi det i sig selv er forkert at slå mennesker ihjel, og der derfor skal være forbud imod det.
Et ønske om et abortforbud handler om at være konsekvent i sin modstand mod abort. Regner vi det virkelig for noget så moralsk forkert som at slå andre mennesker ihjel, følger det nærmest uundgåeligt at ønske at forbyde det.
Holdningsændring og lovgivnings gensidige påvirkning
I tankeeksperimentet forestillede vi os, at et forbud reelt ikke ville virke, og at drabene på 80-årige ville fortsætte. Det kunne vi reelt ikke vide, ligesom vi heller ikke kan vide, om aborttallet efter et forbud vil falde, stige eller stagnere. I USA virker antallet ikke til at være faldet siden 2022, hvor Roe v. Wade blev omgjort, og de enkelte stater således selv fik lov til at bestemme, om de ville forbyde abort, men det er svært at overføre til Danmark, især også fordi omgørelsen er så ny, og abort spiller en så central rolle i den amerikanske kulturkamp.
Jeg ved ikke, om et abortforbud vil føre til færre aborter, men jeg har alligevel en kraftig formodning om, at det på sigt vil gøre flere danskere mere kritiske overfor abort, fordi vores holdninger bliver enormt påvirket af lovgivning. Forslaget om at skrive abort ind i EU’s charter som en fundamental rettighed og Mette Frederiksens udsagn om, at abort ikke kan diskuteres, ville nok ikke være fundet sted for 30 år siden og slet ikke for 50 år siden. Men fordi vi som samfund tillader abort og har gjort det så længe, er det blevet en normal-holdning for mange, at det ikke er moralsk forkert og sågar er en rettighed.
Lovgivning kan resultere i en holdningsændring. Det tror jeg imidlertid også gælder den anden vej rundt, hvis vi som samfund valgte at forbyde abort. På sigt – måske ikke lige med det samme, men i løbet af et eller flere årtier – kunne der meget vel ske en holdningsændring, fordi lovgivning påvirker måden, vi tænker på, og hvad vi opfatter som godt og ondt.
Selvom et abortforbud ikke er lige om næste hjørne…
Vi kommer sandsynligvis ikke som samfund til at indføre et abortforbud i løbet af de næste år. Men at noget ikke i øjeblikket virker opnåeligt, betyder ikke, at vi ikke skal arbejde på det. Et ønske om et abortforbud er efter min bedste overbevisning at være konsekvent i sin holdning til abort som noget moralsk forkert. Derfor skal vi også arbejde hen imod et forbud. Ligesom vi skal arbejde på at ændre folks holdninger. Fordi både fødte og ufødte skal behandles som det, de er: mennesker med samme menneskeværd og med lige ret til livet.
*Se fx en argumentation her: Påstand: Et foster er ikke et menneske
Bragt i Retten til Livs blad LIV oktober 2024