Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund har spurgt sundhedsminister Ida Auken, om hun er bekendt med, hvorvidt og i så fald hvor mange læger der henviser til Abortlinien, som drives af Retten til Liv, hvis ”vision er et samfund, som anser fri abort for utænkeligt”
Enhedslisten så egentlig helst, at Abortlinien slet ikke var der. I 2024 spurgte partiets ligestillingsordfører Rosa Lund direkte i folketingets spørgetime: “Hvordan kan det være, at Retten til Liv, som er en organisation, der aktivt kæmper imod retten til abort, kan få lov til at drive abortrådgivning i Danmark?”
Kritikken er ikke ny. Det centrale spørgsmål er, om man kan drive en faglig kompetent og uvildig rådgivning, hvis man har et ideologisk ståsted i abortspørgsmålet? Det mener Enhedslisten ikke, at man kan – i alt fald ikke, hvis det ideologiske ståsted er imod abort.
Da abortloven blev vedtaget, blev det besluttet at støtte Mødrehjælpen og foreningen Sex og Samfund med hhv. 1,3 og 0,6 mio. kr. årligt til en optrappet rådgivningsindsats.
Og hvor man på den ene side kan glæde sig over, at politikerne har fået øje på, at den abortsøgende kvinde har brug for tilbud om rådgivning, så må man på den anden side konstatere, at der opstår er en voldsom blind vinkel i forhold til den ideologi, der driver de to organisationer.
Både Mødrehjælpen og Sex og Samfund har markeret sig skarpt som rygklappere for regeringens ønske om en hævet abortgrænse, og begge var med i fejringen af abort til 18. uge, da den nye abortlov blev vedtaget. Men hvorfor er der ingen der stiller kritiske spørgsmål til uvildigheden her?
Når man hylder, at den ufødte før 18. uge ikke er noget særligt, hvordan kan man så oprigtigt møde kvinden, der imod alle odds, ønsker at beskytte sit ufødte barn. Hvordan kan organisationer, der går statens ærinde, undgå at lade sin rådgivning afspejle, at det i visse situationer bare er lettest og billigst for alle (staten), hvis det bliver en abort?
Leder af Abortlinien, Maria Kofod Primdahl forklarer:
“Der er ingen, der kan være i tvivl om, at kvinder i Danmark har ret til fri abort. Men retten til at vælge må og skal også være retten til at vælge barnet til. Et valg kræver to muligheder, ellers er det ikke et valg. Det betyder at kvinder har samme ret til information, om hvordan de vælger barnet til, som de har til, hvordan de vælger barnet fra. For at et valg kan være oplyst skal kvinden informeres om begge muligheder; hvilke muligheder har hun i forhold til abort, og hvilke muligheder har hun for at beholde barnet.
Hvis der skal være tale om et frit valg, så skal kvinder have ret til at vælge, at beholde barnet og få hjælp og støtte dertil. Også hvis barnet er handicappet. Også hvis kvinden er ung og alene. Også hvis kvinden har mange (læs: tre) børn i forvejen.
Det er for letkøbt kun at støtte kvinders frie valg, når det valg er, at få en abort,” slutter Maria Kofod Primdahl.
Abortsøgende kvinder har ofte brug for nogen at tale med. Nogen, der tager dem, deres tvivl og deres tanker alvorligt. Abortlinien tilbyder netop dette.