Omkring 60 personer i alle aldre gik i dag gennem det centrale Esbjerg med et budskab o
m liv, håb og en anden vej end abort.
Formålet med optoget var at være en stemme for det ufødte medmenneske og at give sårbare forældre håb og tro på, at der findes bedre alternativer end abort.
Adis Turkanovic (31 år), der var med for første gang, fortæller fra optoget:
“Jeg tog med for at støtte op om en sag, som jeg synes, der burde snakkes mere om. Jeg var begyndt at se mere om abort diskussioner i USA, og da jeg hørte om demonstrationen i Esbjerg, blev jeg nysgerrig omkring, hvordan folk vil tage det her i Danmark.
Jeg var overrasket over hvor mange vi var. Både unge og ældre. Folk virkede glade og så frem til at sprede budskabet.
Jeg forventede ikke problemer eller ballade. Jeg så dog en ung pige give os fingeren, da vi gik i gågaden, og jeg havde mere lyst til en dialog med hende end at give hende det samme igen. Ellers så det ud til at folk var mere nysgerrige end fjendtlige imod os.”
Ved Rytterstatuen på torvet blev to indlæg læst op: En appel til alle danskere samt et brev til de ansvarlige politikere.
Fra appellen: Når vi i dag går med dette budskab: Tilbyd omsorg – ikke abort, så har vi i virkeligheden valgt den svære vej. For dette budskab koster. Men det er det eneste rigtige at gøre!
Hvis vi som samfund vælger at ’løse problemer’ ved at tage livet af mennesker, vi synes, vi kan undvære, så fjerner vi det fundament, vi selv står på.
En grundsten i retsstaten, som vi holder så meget af, er, at alle mennesker er ligeværdige og har samme krav på beskyttelse.
Undergraver vi dette fundament, risikerer vi det hele.Kerstin Hoffmann, kommunikationssekretær
Fra brevet: “Med en abortgrænse til 18. uge bliver det enklere at abortere handicappede” – hvad siger denne tilgang om regeringens syn på de handicappede i vores samfund? Er det ikke den største lussing til den, der f.eks. har Downs Syndrom? Er det ikke lidt som at sige: “Dig er der nok ingen, der vil have. Det er bedre for dig at være død.” Er det virkelig det signal, regeringen ønsker at sende til vores medmennesker? Hvad hvis de nu GERNE vil leve?
Har I spurgt befolkningen, hvad de synes?
Det store argument er “min krop, mit valg”. Det er sandt, at en kvindes ret over egen krop ER enorm vigtig. Men den overtrumfer ikke et andet uskyldigt menneskes ret til at leve. For hvis den gjorde det, skulle der jo være fri abort helt til fødslen? Her er fosteret stadig inde i kvindens krop? Men det kan de fleste alligevel se, er for langt ude.
Vi må simpelthen finde på en anden løsning end at tage livet af små mennesker. Lige nu har de ufødte ingen stemme – men det har du.
Vil du tale for dem?Kristina Kristensen, ungdomssekretær
