Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Er du vores nye ungdomssekretær?

Retten til Livs ungdomssekretærer på 'outreach'.

Er du vores nye ungdomssekretær?

STILLINGSOPSLAG: Ungdomssekretær for Retten til Liv 10 timer ugentligt

Retten til Liv søger en ungdomssekretær

I Retten til Liv har vi en drøm, som vi ønsker virkeliggjort: at flere unge må engagere sig i forsvaret for ufødte i det danske samfund. Vil du være med til at få denne drøm til at gå i opfyldelse? Er du vores nye ungdomssekretær?

Derfor er du vigtig

Retten til Livs vision er, at flere unge gennem en koordineret indsats må blive udrustet til et frimodigt forsvar for ufødtes lige ret til at leve, og at Retten til Livs arbejde fremover i højere grad må blive båret af aktive og engagerede unge.

Vi ønsker at udruste disse unge med viden og nødvendige redskaber, så de frimodigt og overbevisende kan argumentere for dette standpunkt i deres hverdag – og ændre holdninger!

Derfor ønsker Retten til Liv at ansætte en ungdomssekretær, som i samarbejde med vores anden ungdomssekretær kan arbejde på at virkeliggøre vores vision.

Om jobbet

Opgaverne består i at afholde og koordinere inspirationsaftener i kristne ungdomsorganisationer og netværk; møde politiske ungdomspartiers lokalgrupper til debataftener; tage udstillingsstanden med rundt på relevante stævner og arrangere træningskurser og samtale-events i samarbejde med den nuværende ungdomssekretær.

Du vil selv blive udrustet med nødvendig viden, træning og undervisningsressourcer og i praksis få hjælp og støtte fra både frivillige og ansatte.

Læs her en mere udførlig stillingsbeskrivelse.

Om dig

Du er selvstændig, engageret og en personlig kristen, der deler Retten til Livs vision om at forsvare det ufødte liv. Du er god til at motivere andre, er udadvendt og struktureret.

Vilkår

Løn: ca. 145 kr. pr. time
Arbejdstid: 10 timer ugentligt. Du planlægger selv din arbejdstid og arbejder hjemmefra.
Kørsel: Du får dine transportudgifter dækket.

Har du lyst til at høre mere?

Kontakt: landssekretær Ellen Højlund Wibe, ellen@rettentilliv.dk – 4752 4484

Ansøgningsfrist og tiltrædelse

Din ansøgning skal sendes til sekretariatet senest den 22. maj. Tiltrædelse 1. august 2026