Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Flere gravide kvinder vælger abort - også sent

Flere gravide kvinder vælger abort - også sent

Aborttallet er i stigning, men særligt antallet af aborter mellem 12. og 18. uge vokser. Den nye abortlov sætter sig spor.

Ny tendens

Ufødt i 17. graviditetsuge

Selvom den nye abortlov, der giver ret til fri abort op til 18. uge, kun har været i funktion siden 1. juni 2025, kan man allerede nu se en tendens i opgørelsen for 2025: Antallet af aborter mellem 12. og 18. uge er steget fra 345 til 505. Flere ufødte børn aborteres sent!

Hvor kraftig en tendens, der er tale om, er svært at sige, da der mangler statistisk bearbejdning af tallene (f.eks. abortraten, der angiver antal aborter pr. 1000 kvinder i aldersgruppen). Men de mange forsøg på at tale tendensen helt væk, virker krampagtige. Loven blev jo indført, for at fjerne alle forhindringer for de kvinder, der før fik deres abortansøgning afvist, så en stigning i antallet var vel en del af formålet?!

Den samfunds-kynisme, der ligegyldigt vender ryggen til det lille menneske, der på alle måder kan ses, mærkes og erkendes, sætter sig kolde spor.
Modet til at vælge livet til på trods af svære udfordringer svigter, når man møder ligegyldigheden.

Måske er alt dette en del af en generel tendens. Sverige, der har haft abort til 18. uge siden 70’erne, har i mange år haft Skandinaviens højeste abortrate, mens f.eks. Finland, der indtil for tre år siden havde en restriktiv abortlov, har haft den laveste. Men nu stiger aborttallet også i Finland.

Politik skaber adfærd!

Find mere information her: Abort i tal