Etisk Råd vil hæve abortgrænsen
Et flertal i Etisk Råd anbefaler i dag, at abortgrænsen hæves til 18 uger.
Vi undrer os over, at Etisk Råd ser det som sin opgave at indskrænke beskyttelsen omkring det sårbare ufødte menneske yderligere.
Dybest set handler abortgrænse-debatten om, hvad der giver et menneske lige ret til samfundets beskyttelse, og noget så vigtigt som ligeretten kan ikke være noget, man afgør med en mavefornemmelse. At knytte retten til at leve til variabler som evner, størrelse og formåen har altid givet de stærke magten over de svage.
Levedygtighed
Etisk Råd peger i sin vurdering på levedygtigheden (ca. uge 22), som det tidspunkt, hvor fosteret har krav på samfundets beskyttelse. Men hvordan kan et menneskes værdi afhænge af noget så variabelt som aktuel fødselsteknologi? I øvrigt er vi vel alle – nøjagtig som fosteret – afhængig af beskyttende omgivelser og næring for at kunne overleve.
Der er en indlysende rettighedskonflikt i abortspørgsmålet mellem kvindens ret over egen krop og fosterets ret til at leve. Retten over egen krop er grundlæggende. Men vi mangler argumentet for, at retten over egen krop skulle give ret til at tage et andet menneskes liv.
Det gælder både i uge 12 og i uge 18.
Redegørelsen
Et flertal på ni ud af 17 medlemmer i rådet mener, at grænsen skal ligge på 18 uger. Fire medlemmer vil have grænsen på 15 uger, mens de sidste fire medlemmer vil fastholde den nuværende grænse på 12 uger.
Samtlige medlemmer af rådet anbefaler, at unge kvinder ned til 15 år kan søge om abort uden forældres vidende.
Rådet peger derudover på, at de fostre, der aborteres sent og viser livstegn, og derfor i dag betragtes som ligeværdige medlemmer af samfundet og udstyres med et cpr-nr., kunne fratages denne ret af hensyn til moderen, så hun ikke har ‘et dødt barn’ men ‘en abort’ at forholde sig til.
Find her redegørelsen fra Etisk Råd: Provokeret abort. Hvor skal grænsen gå.