Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
50aarformeget.dk

50aarformeget.dk

Holder argumenterne for den fri abort? Retten til Liv udfordrer i ny kampagne de traditionelle argumenter og inviterer til debat.

Ny kampagneMin krop mit valg

Den 50 år gamle abortlov er til debat. Det giver anledning til igen at overveje, om det etiske fundament, den danske abortlov hviler på, er solidt nok?

I Retten til Liv vil vi gerne bidrage til denne samtale. Der er en rettighedskonflikt i abortspørgsmålet. En konflikt mellem kvindens ret over egen krop og fosterets ret til at leve. Men bliver denne konflikt i dag løst på en god og retfærdig måde? Eller er der noget, der halter?

Holder argumenterne?

Med kampagnen 50aarformeget.dk indbyder Retten til Liv til at give argumenterne for fri abort et grundigt eftersyn.

Med spørgsmålene ER DU UENIG? og HVAD MENER DU? inviteres der til debat.
Find kampagnevideoerne på 50aarformeget.dk.

Find kampagneannoncerne her: Min krop mit valgNår nogen er besværligeHvornår blev du til?

 

En rettighedskonflikt

Der er en rettighedskonflikt i abortspørgsmålet. Der er en konflikt mellem kvindens ret til kropslig autonomi og fosterets ret til liv.

Retten til liv er fundamental. Man hvad er det, der giver et menneske ret til ikke at blive slået ihjel? Vi har ikke kunnet finde en overbevisende definition, som ekskluderer fosteret, men inkluderer alle de fødte mennesker, som vi mener har denne fundamentale ret.

Retten til egen krop er også fundamental. Men vi har heller ikke kunnet finde et overbevisende argument for at lade retten til kropslig autonomi overtrumfe en andens ret til liv. Retten over egen krop giver ikke ret til at slå en anden person ihjel.

Samfundet opererer med mange rettighedskonflikter. I denne særlige konflikt mener vi, at fosterets ret til liv vejer tungere end kvindens ret til kropslig autonomi.

Dog, hvis kvindens liv er i fare, og vi ikke kan redde både kvinden og fosteret, da skal det være tilladt at gribe ind og redde kvindens liv, også selvom dette koster fosteret livet.

 

Læs mere på 50aarformeget.dk