Ny forskning må få konsekvenser
DailyMail fortæller om ny forskning i ufødtes smerteopfattelse. Det interessante ved artiklen er, at lederen af det projekt, der omtales, professor Stuart Derbyshireon, er ekspert i smerteopfattelse. Han har tidligere argumenteret konsekvent imod, at fosteret kunne have en smerteopfattelse før 24. uge. Han er aktiv tilhænger af fri abort og har arbejdet som konsulent for store abortudbydere som f.eks. Planned Parenthood, netop fordi spørgsmålet om, hvornår fosteret kan føle smerte, har været en faglig kampplads i abortspørgsmålet.
Men nu har ny forskning fået Stuart Derbyshire til at skifte mening, og han og hans kollega argumenterer i det indflydelsesrige Journal of Medical Ethics for, at dette nødvendigvis må få konsekvenser for, hvordan man forholder sig til abort. De skriver, at en negligering af denne viden vil være at ‘flirte med moralsk hensynsløshed’.
De to forskere lægger desværre ikke op til, at adgangen til abort skal begrænses – blot at man fremover må overveje, om fosteret skal smertedækkes inden aborten, så man sikrer sig “at fosterets øjeblikkelige interesser, når det forlader dette liv, kan imødekommes som en del af en human tilgang til abort,” som det formuleres.
Rehumanisering eller dehumanisering?
Oprigtig faglighed skal altid have anerkendelse! Og viden, der skaber medfølelse med det aborttruede ufødt barn og synliggør dets desperate situation kan man kun glæde sig over!
Men det er skræmmende, når den ‘rehumanisering’, som denne viden om fosterets tidlige smerteopfattelse skaber, ikke bliver brugt til at udfordre den ‘dehumanisering’, som provokeret abort er et udtryk for, men alene sidestiller den ufødte med f.eks. en hundehvalp, som ingen vil have: Den skal aflives, men man vil gøre det ‘humant’, angst- og smertefrit!