Domsafgørelsen
Ved en domsafgørelse 16. februar blev både Isabel Vaughan-Spruce og Sean Gough frikendt på alle punkter.
Isabel Vaughan-Spruce har været sigtet for at stå og bede stille udenfor en abortklinik, mens den katolske præst Sean Gough har været sigtet for at stå foran en abortklinik med et skilt, der opfordrer til at beskytte ytringsfriheden.
“Havde de tænkt andre tanker, var de ikke blevet anklaget.”
Jeremiah Igunnubole, der er juridisk rådgiver for både Isabel Vaughan-Spruce og Sean Gough, udtalte efter afgørelsen: “Dagens retssag har stor kulturel betydning. Dette er ikke 1984, men 2023 – ingen skal kriminaliseres for deres tanker, for deres bønner, for fredelige udtryk på en offentlig gade. Det er fantastisk nu at kunne fejre genoprejsningen af Fader Sean og Isabel. Men vores parlament overvejer at udrulle censurlovgivning, som kan føre til flere situationer, hvor folk kan blive anklaget for, hvilke tanker de tænker. Sagen er jo, at hvis Isabel eller Fader Sean havde stået på samme sted og tænkt nogle andre tanker, ville de sandsynligvis ikke være blevet arresteret.”
Sagen kort
Isabel Vaughan-Spruce blev før jul arresteret og sigtet for at stå og bede stille foran en abortklinik i Birmingham. Klinikken var lukket, men Vaughan-Spruce blev sigtet for at have brudt ‘Public Spaces Protection Order (PSPO)’, som håndhæver en censurzone omkring abortklinikker i området.
Anklagen blev frafaldet, men med en understregning af, at den kunne tages op igen. Derfor anmodede Vaughan-Spruce om en domafgørelse ved Retten i Birmingham.
Stille aktion for ytringsfrihed
Den katolske præst Sean Gough blev tidligere på året sigtet for at stå foran en abortklinik med et skilt med teksten “beder for ytringsfrihed”. Hans bil, der stod i nærheden med klistermærket “ufødte børn betyder noget” var også en del af sigtelsen. Også hans sag blev frafaldet pga. manglende beviser, men også han anmodede om en domsafgørelse af principielle grunde.
Jeremiah Igunnubole opsummerer sagens kerne: “Det er afgørende, at domstolen udsteder en klar juridisk dom i sagen om Isabel Vaughan-Spruce. Da parlamentet fortsætter med at diskutere den nationale udbredelse af censurzoner i hele England og Wales, er det bydende nødvendigt, at vi får juridisk klarhed, da selv politiet og anklagemyndigheden ikke kan blive enige om, hvad der er og ikke er en forbrydelse. Virkeligheden er, at enhver person skal have frihed til at tænke og bede uden at risikere at blive retsforfulgt under en svagt formuleret lovgivning om censurzoner, der er helt ude af proportioner”.
Fra Isabel Vaughan-Spruce’s arrestation.