Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Hold fingrene fra Færøerne

Foto: Ellen Højlund Wibe

Hold fingrene fra Færøerne

BLOG: Et åbent og frit færøsk demokrati, der varetager sine mindste medborgeres rettigheder, underkendes som 'det sorteste uland'.

Fornyet pres på Færøerne

I forlængelse af de radikales ønske om at tilbyde polske kvinder gratis abort i Danmark, vender partiet nu igen blikket mod Færøerne. “Den mulighed skal færøske piger naturligvis også have,” udtaler partiets medlem af Europaparlamentet, Karen Melchior til BT. Ønsket er at lægge et politisk pres på denne nordatlantiske del af rigsfællesskabet.

Gynækolog og abortaktivist Charlotte Wilken Jensen stiller sig samme sted bag forslaget med den groteske udtalelse, at Færøerne opfører sig som ‘det sorteste uland’.

Et ideologisk statement

Der er al mulig grund til at bekymre sig om kvinder, der oplever en uventet graviditet – også på Færøerne. Men, at det er fri adgang til abort, der sikrer et godt kvindeliv, er et ideologisk og politisk statement, der af mange grunde kan sættes spørgsmålstegn ved. (Her kunne man starte med at vende blikket mod Grønland, når vi nu taler om rigsfællesskabet.)

Og hvad med hensynet til det lille menneske, der er blevet til? Hvornår er det blevet ok at frarøve en hel gruppe af medborgere deres rettigheder?

Et frit demokrati

Færøske kvinder og mænd har ved frie demokratiske valg stemt et lagting ind, der vægter disse hensyn anderledes end det danske folketing. Det skal danske politikere ikke blande sig i.
Hold fingrene fra Færøerne!

 

På Færøerne er der en begrænset adgang til abort – nogenlunde svarende til den adgang danske kvinder har til abort efter 12. uge.