Dommersæde ledigt i Højesteret
Den amerikanske præsident, Donald Trump, peger på dommer Amy Coney Barrett som kandidat til USA’s højesteret. Bliver Barrett godkendt af Senatet, vil hun overtage pladsen efter det nyligt afdøde liberale ikon, Ruth Bader Ginsburg, som var en stærk fortaler for fri adgang til abort. Barrett regnes for en direkte ideologisk modsætning til Ginsburg på bl.a. dette punkt. Derfor er abort blevet et centralt tema for både tilhængere og modstandere af Barrett som højesteretsdommer.
Abort et tema
Modstandere af Barrett fremholder hendes religiøse baggrund som stærkt diskvalificerende. Nogle knytter endda denne baggrund til Margaret Atwoods dystopi ‘The Handmaid´s Tale’. Dette forsøg på at dæmonisere abortmodstand er blevet flittigt brugt, siden Atwoods i øvrigt glimrende bog blev omsat til en streaming-serie for et par år siden.
Den 48-årige Amy Coney Barrett er dog ikke en kuet kvinde. Hun er veluddannet og mor til syv (hvoraf to er adopteret fra Haiti). Hun har formået at leve et fuldt kvindeliv efter eget valg. De sidste tre år som føderal dommer i retsdistriktet i Wisconsin, Illinois og Indiana. Dette burde gøre Barrett til en rollemodel og ikke en modstander for mennesker, der kæmper for kvinders rettigheder.
Tidligere har hun arbejdet som assistent for den afdøde højesteretsdommer Antonin Scalia, der stadig betragtes som et konservativt ikon. Hun er en erklæret tilhænger af den måde, hvorpå Scalia fortolkede den amerikanske forfatning, med vægten lagt på forfatningens oprindelige ordlyd.
Kan abortloven ændres i USA?
“Roe vs Wade” fra 1973 er en af den amerikanske højesterets mest kontroversielle afgørelser. Her afgjorde retten med syv stemmer imod to, at Højesteret ikke havde bemyndigelse til at forbyde abort, fordi en kvindes ret til at få abort var beskyttet i forfatningens 14. ‘amendment’ (retten til privatliv).
Om denne afgørelse kan omstødes, vil tiden vise. Det kræver først og fremmest, at abortspørgsmålet kommer for højesteret. Bliver Amy Coney Barett godkendt af senatet, vil højesteretsdommere med konservative synspunkter have et 6-3-flertal, hvilket øger chancerne for et øget fokus på beskyttelse af ufødt liv i lovgivningen. En stor befolkningsundersøgelse viser, at to tredjedele af amerikanere ønsker, at abort ikke skal være tilladt efter første trimester (12. uge).