OPTOG: Tilbyd omsorg - ikke abort!

En opfordring til handling og medansvar

Lørdag den 27. september gik knap hundrede mennesker gennem hjertet af Aarhus med et stærkt budskab om at tilbyde MEDANSVAR, OMSORG, MULIGHEDER, STØTTE, FÆLLESSKAB – ikke abort!

Budskabet var et kald til at stille op som enkeltperson, fællesskab og nation – når en graviditet eller et moderskab udfordrer. INGEN skal føle, at abort er den eneste valgmulighed. Der er altid et alternativ: Støtte og omsorg!

Optoget var samtidig en fest, der hyldede alle menneskers ligeværd. En fejring af taknemmeligheden for livet og en fejring af alle dem, der støttede den enkelte af os, da vi havde det svært!

I optoget var der mulighed for at bære et personligt budskab. Det var der flere, der benyttede sig af.
Bl.a. familien fra Randers, der havde medbragt scanningsbilleder af alle familiens fire børn og tilføjet teksten: “Jeg er her, fordi du valgte kærlighed, Mor!”
En af de unge gik med et skilt, hvor der stod: “Min opvækst var barsk. Men jeg vil ikke ha’ været en abort!”

Tre indslag

På Store Torv ved domkirken gjorde optoget ophold. Her kunne man lytte til tre indslag.

Kerstin Hoffmann, kommunikationssekretær i Retten til Liv, satte kort ord på formålet med optoget. Hun pegede på, at når det danske samfund rækker den fri abort til kvinden, der er i krise – nu helt frem til 18. uge, så sendes et knusende signal: “Dit barn kan vi godt undvære!” Optoget formål var, at pege på en anden vej. Når vi tilbyder omsorg og støtte viser vi i handling, at ingen kan undværes. Læs statement.

Søster Anna Mirjam fra København fortalte herefter sin egen stærke historie. Anna Mirjam fandt som ung ud af, at hun var adopteret. Hun opsøgte sin biologiske mor, men kontakten afslørede en mørk hemmelighed. Moderen var blevet voldtaget og ved overgrebet var hun blevet gravid. På Anna Mirjams spørgsmål om, hvordan hun kunne udholde at føde en voldsmands barn, havde moderen givet tre grunde. Sin katolske tro, at hun ikke kunne gøre et lille liv fortræd, og sidst men ikke mindst, at en abort ville have været et nyt traume oven i det første.
Hvilken kærlighedserklæring!

Sidste indslag var med Retten til Livs ungdomssekretær Kristina Kristensen, der gennem sin egen historie om en barsk opvækst udfordrede argumentet om, at der er mennesker, det vil være synd for, hvis de bliver født. Argumentet bruges f.eks. hvis man har fundet en sygdom hos det ufødte barn, hvis barnet ikke er ønsket, eller hvis moderen står i en svær social situation.
Kristina fortalte fra sit eget liv: “Jeg var selv en af dem, som ikke var planlagt. Min mor frygtede for min fremtid, min opvækst og mit helbred. Men hun gav ikke op på mig, selvom hun var alene-mor. Hun valgte håbet frem for frygten. Det er jeg uendeligt taknemmelig for – også selvom jeg havde en hård opvækst og en barndom fyldt med kaos, dårlig økonomi, depression og frygt. Men al den smerte jeg gennemgik i løbet af min barndom, er det hele værd. Jeg ville ikke ønske, jeg havde været aborteret. Hvad hvis det lille ufødte barn heller ikke ønsker det?”

Kristina sluttede af med en hyldest: “Jeg synes vi skal slutte af med at give en kæmpe hånd til vores forældre og alle, der har valgt livet til – men især alle dem, der valgte livet til, selvom det var enormt svært.”

Tak

TAK til alle der var med til at fejre livet og markere OMSORGEN som det stærke og livskraftige modsvar til den fri abort.