Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Retten til Livs årsmøde er aflyst

Retten til Livs årsmøde er aflyst

Risiko for smittespredning med coronavirus får nu Retten til Livs bestyrelse til at aflyse det planlagte årsmøde i Herning 28. marts 2020

Pressemeddelelse 12. marts 2020

Regeringen har på grund af den verserende coronavirus bedt Folketinget om at godkende en hastelovgivning, der kan muliggøre et egentligt forbud mod, at arrangører m.v. forsamler flere end 100 personer indendørs. Indtil forbuddet træder i kraft, opfordrer regeringen til at denne grænse overholdes frivilligt.

Bestyrelsen for Retten til Liv har besluttet at følge regeringens opfordring. Derfor aflyses det planlagte årsmøde, som skulle have været afholdt lørdag den 28. marts, 2020 i LM’s missionshus i Herning, beklageligvis.

Som erstatning for årsmødet vil der, på et endnu ikke fastlagt tidspunkt, blive afholdt et ”afkortet årsmøde” med gennemførelse af den vedtægtsbestemte dagsorden.
Meddelelse herom offentliggøres på foreningens hjemmeside og ved meddelelse til medlemmerne.

På vegne af bestyrelsen
Jens Vindum
bestyrelsesformand