Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Vellykket konference om den konstruktiv abortmodstand

Vellykket konference om den konstruktiv abortmodstand

Hvordan taler man med sine venner om abort? Konference om kærlig og kompromisløs abortdialog gav mange gode svar.

Kærlig og kompromisløs

Tak til eventgruppen, der har stået for planlægningen af konferencen.

Mellem 40 og 50 unge deltog i undervisningen, da Josh Brahm, stifter af Equal Rights Institute besøgte Aarhus ved Retten til Livs arrangement: Kærlig og kompromisløs.

Josh Brahm har en vision, og det er at inspirere unge ‘prolifere’ så de bliver bedre til at føre konstruktive samtaler om abort med deres venner, bruge overbevisende argumenter og udvise respekt og medfølelse uden at gå på kompromis.

Kloge tip og overbevisende argumenter

Søndag mødtes Josh Brahm med Retten til Livs bestyrelse m.fl. til en samtale om abortmodstand i Danmark.

Og deltagerne fik meget med hjem. Først tog Josh Brahm fat i det man ikke skal gøre. Han gav tip til at undgå blindgyder i samtalen – f.eks. at strides om begreber, og advarede mod direkte dårlige argumenter -f.eks. at ‘abort er forkert, fordi det skader samfundsøkonomien’, der jo vurderer den ufødtes værdi efter den nytte, den ufødte har for andre, og ikke efter hvad den ufødte er i sig selv.
Dernæst gennemgik Josh, hvad han og hans team har oplevet som det mest overbevisende af alle argumenter – argumentet om fosterets lige rettigheder: At det alle mennesker besidder i lige høj grad og som gør os til mennesker – det har fosteret også, og derfor har det lige så meget ret til livet, som ethvert andet menneske.
Til slut blev der taget fat på abortargumentet, som vi oftest møder, at kvinden har ret til at bestemme over sin egen krop.

Der blev stillet mange spørgsmål, og man gik hjem med en følelse af, at dette er noget, man har brug for at arbejde meget mere med.

Opfølgning

Equal Rights Institute har udarbejdet onlinekursus, Equipped for Life, som Retten til Liv har oprettet et gruppeabonnement til. Dette kursus giver en grundig indføring i mange af de pointer, som Josh Brahm havde med på undervisningsdagen.

Retten til Liv har udgivet hæftet Forsvar for ufødte, der ligeledes er inspireret af denne tilgang til samtalen om abort.