Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

World Downs Syndrome Day 21. marts

Denne dag rejses der verden over en særlig opmærksomhed omkring mennesker med Downs Syndrom.

Down Syndrome International

Down Syndrome International præsenterer i anledningen af WDSD 2018 en global videorejse med titlen: “What I Bring To My Community”. Filmene fortæller, hvordan mennesker med Downs Syndrom bidrager til samfundet gennem deres venskaber og gennem deres arbejdsliv.
Landsforeningen Downs Syndrom i Danmark har klippet ovenstående skønne video om Morten, der arbejder hos McDonalds.

21. marts, fordi der er tre kromosomer nr. 21

På WDSD rejses der verden over en særlig opmærksomhed omkring mennesker med Downs Syndrom. Datoen 21.marts er valgt, fordi mennesker med Downs har tre kromosomer nr. 21.

50 mødre, 50 børn og et ekstra kromosom

Under hashtag’et #wouldntchangeathing har 50 kvinder sammen med deres børn, der alle har Downs Syndrom, indspillet en video med en såkaldt Carpool Karaoke med Christina Perri’s “A Thousand Years”.  Videoen, der også er lavet i anledning af World Downs Syndrome day 2018, har taget nettet med storm.

Danske ufødte børn med Downs er udrydningstruet

Mere end noget andet sted i verden er der i Danmark brug for at kæmpe for vore medmennesker med Downs. Alle gravide har siden 2004 fået tilbudt risikovurdering af deres ufødte barn – en undersøgelse, der næsten udelukkende sigter på at afsløre ufødte med Downs, og som de gravide i følge antropolog Laura Louise Heinsen betragter som standard og som gavnlig, fordi den bliver tilbudt af det etablerede system. Mere end 97 pct. af de gravide tager således imod dette tilbud, og næsten alle, hos hvem det bliver konstateret, at fosteret har en kromosomafvigelse, vælger at få foretaget en abort.

Disse videoer i anledningen af WDSD er fantastisk rørende! Hvordan kan vi som samfund bare overveje, at disse børn ikke skal være her?