Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedForrige indlæg:
Abort til uge 22 splitter norske partier

Foster i 17. graviditetsuge

Abort til uge 22 splitter norske partier

Valg i Norge 13. september: En yderligere indskrænkning af ufødtes rettigheder er et varmt tema i valgkampen.

Udvidet abortgrænse

En stor del af de norske partier går til valg på at udvide abortgrænsen fra uge 12 til uge 18 eller 22.

Argumentet er, at kvinden skal gives fuld selvbestemmelse indtil fosteret skønnes at være levedygtigt. Som en konsekvens af dette vil man nedlægge de abortnævn, hvor kvinden under den nuværende lovgivning – som i Danmark – skal ansøge om abort, hvis hun er mere end 12. uger henne.

Organisationen Menneskeverd udtrykker stor bekymring over denne udvikling. “Fri abort til uge 18 eller 22 betyder at samfundet frasiger sig alle muligheder for sige noget om, hvad der er en acceptabel grund for at afslutte et liv halvvejs i svangerskabet”, skriver de i en pressemeddelelse.
Man frygter dels, at dette vil påvirke antallet af senaborter og henviser til Sverige, der har fri abort til 18. uge. Her er antallet af aborter efter 12. uge dobbelt så højt, som i Norge. Bekymringen går også på, at abort af pigefostre (kønsselektion), der tidligere har været et fokusområde for mange politikere, nu bliver umuligt at forhindre.

Hvad mener de enkelte partier?

Rødt, SV, Miljøpartiet De Grønne, Arbeiderpartiet og Venstre vil hæve abortgrænsen til uge 18 eller 22.
Senterpartiet og Høyre vil bevare den nuværende lov (fri abort til og med 12. uge), mens FrP vil fritstille sine medlemmer.

Det norske Kristeligt Folkeparti vil “ivaretage rets værnet for enkeltmennesket fra undfangelse til naturlig død”, mens Partiet De Kristne, der endnu ikke er repræsenteret i Stortinget, vil grundlovsfæste “retten til liv fra undfangelse til naturlig død”.

Læs: De enkelte partier om ufødtes ret til at leve