Det er et lille barn
Mange reagerer skarpt på dette, at et foster i uge 18 tydeligvis er et lille barn. Den hævede abortgrænse har blottet alvoren: En abort tager et lille menneskes liv!
Også argumentet om levedygtighed og om kvindens suveræne ret over egen krop udfordres fra nye sider.
Selvom de fleste fortsat støtter en vis adgang til abort, reagerer mange på abortens ‘selvfølgelighed’ og den etikløse tilgang den nye abortlov er præget af. Find herunder et udsnit fra debatten.
Kvinder skal høre deres ufødte barns hjerteslag, før de kan vælge abort
DEBAT: I Danmark er vi stolte af vores tradition for at støtte de svageste i samfundet. Lad os derfor også støtte de ufødte og deres mødre.
“Nogle er imod idéen om at tvinge kvinder til at se et ultralydsbillede. De hævder, at det kan være traumatisk for kvinden og skabe skyldfølelse gennem manipulation.
Men et spørgsmål opstår: Hvorfor skulle det være traumatiserende at se noget, man kun regner for celler? Er deres følelsesmæssige reaktion ikke i sig selv et bevis på, at det, der bliver fjernet, ikke blot er væv, men et barn, hvis liv bliver taget alt for tidligt, skriver Nikita Nielsen i Jyllandsposten
Debatindlægget blev fulgt op af et interview i Berlingske (bag betalingsmur): 25-årige Nikita Nielsen er abortmodstander. Hun har et opsigtsvækkende forslag.
Artiklen handler om, hvorfor unge er imod abort. Også den TikTok, som Retten til Livs ungdomssekretær, Kristina, har postet som reaktion på den politiske aftale om en hævet abortgrænse, indgår i artiklen.
Jeg har kvalme over fraværet af anfægtelse i abortdebatten
DEBAT: Den nye abortlov er ikke et fremskridt eller en historisk sejr – men et historisk tilbageskridt for vores civilisation.
Marie Høgh i Jyllandsposten: “Og selvfølgelig skal retten til egen krop forsvares, men kan retten over egen krop indbefatte retten til at tage et andet menneskes liv? Nej, det gør det ikke. Den nye abortlov hviler alene på hensynet til kvindens ret og frihed – hvem forsvarer det ufødte barn?
Nå nej, barnet kaldes jo et foster og bliver i den her debat betragtet som et graviditetsvæv, der kan fjernes som et modermærke eller en polyp. Det gyser i mig, når jeg hører, hvordan man har afpersonificeret fosteret, der fra undfangelsen i moders liv var et menneske.”
“Hvad med at sætte grænsen ved 50 uger fra undfangelse – dét ville være progressivt”
DEBAT: Hvis mantraet er, at ingen skal blande sig i kvindens autonomi, hvordan kan vi så overhovedet tillade os at indskrænke retten til provokeret abort? spørger sognepræst.
Søren Rønn i Kristeligt Dagblad (betalingsmur): “Mon ikke danskerne snart burde spørge sig selv, hvorfor vi i det hele taget har en abortgrænse, og hvorfor stort set alle instinktivt går ind for det? Måske politikerne fornemmer udfordringen her, og derfor taler de nu om et såkaldt levedygtighedskriterium, men fostret lever jo – det er det, aborten skal lave om på.”
Rosa Lund fanget i eget abort-argument
PODCAST: Udfordrer argumentet om levedygtighed. Rosa Lund kan ikke afvise, at grænsen skal ned igen.
B.T.s debatværter Astrid Johanne Høg og Joachim B. Olsen undersøger i samtale med Rosa Lund fra Enhedslisten, hvorfor borgerlige og venstreorienterede ser forskelligt på abortgrænserne. De falder over to argumenter:
Enhedslisten har fra starten ønsket abortgrænsen hævet til 22. uge med en rent sundhedsvidenskabelig henvisning til, at det er heromkring, et foster kan overleve uden for livmoderen – levedygtighedskriteriet. Men hvad hvis teknologien gør, at lægerne kan redde et barn, der bliver født i uge 18? Skal grænsen så sættes ned igen?
Argumentet om levedygtighed leder desuden ned ad en farlig vej, argumenterer B.T.s debatværter. Der findes jo mange mennesker, der ikke er “levedygtige”. De tæller både personer med handicap og kronisk syge.
Rosa Lund fremførte også, at der må være forskel på et foster, der er ønsket, og et, der ikke er. Men dette er et fundamentalt opgør med et bærende princip i vores kultur: At ethvert menneskeliv har lige meget værdi.
Læs: BT mener, at venstrefløjen har et kynisk menneskesyn.
Historien om min graviditet er historien om, at det er for nemt at få en abort i Danmark
KRONIK: Matilda Bengtsson ville ønske, hun havde haft nogen at tale med, før hun traf sin beslutning om et uigenkaldeligt indgreb – en abort. (Berlingske – betalingsmur)
Matilda Bengtsson valgte at få en abort, selvom barnet i udgangspunktet var ønsket. Et sammenfald af uheldige omstændigheder skaber en pludselig angst for, at hun alligevel ikke kan klare det – en angst, hun i dag fortryder, at hun handlede på.
“Fire dage efter aborten rammer panikangsten. Jeg kan ikke forstå, at mit smukke barn er væk.[…] Seks uger efter aborten græder jeg stadig mig selv i søvn, efter at jeg har puttet min datter. Mit liv er forandret for altid. […] Jeg ville ønske, at sygeplejersken, der kiggede på mig med alvorlige øjne, ville have fortalt mig, hvor svært jeg kunne få det bagefter – men hun turde måske ikke, eller måske havde hun ikke lov til det, fordi en abort altid er kvindens valg.”
Jeg skulle ha været en abort
FACEBOOKOPSLAG: Arne Pedersen fortæller i dette opslag, hvordan hans egen historie påvirker hans tilgang til abort.
“Jeg ved også, at jeg gennem livet har haft svært ved at diskutere abort med andre. For det er lidt, som om hver gang emnet popper op, skal jeg forsvare min egen eksistens. At jeg skal forsvare min mor post mortem – at hun traf det rigtige valg sammen med min far. At jeg skal forsvare, at de allerede dér elskede mig så højt, at de hellere ville møde mig uden liv i min lille krop frem for slet ikke at møde mig.”
Det gribende Facebookopslag er blevet delt over 600 gange.
Abort er vold
FACEBOOKOPSLAG: Mange har delt en artikel fra DR, der beskriver en abort i 18. uge og oplevet, at Facebook reagerer: Tillader ikke udpenslet vold!
Det, artiklen fra DR nøgternt beskriver, er, hvordan en abort foregår i hhv. 12. og 18. uge. I artiklen beskrives det bl.a., hvordan man kan bede om en særlig procedure, hvis man er bange for at føde et lille barn, der viser livstegn (og som derfor også skal registreres med cpr-nr.).
Her vil en læge, ligesom hvis man tager en fostervandsprøve, stikke en kanyle ind igennem moderens maveskind og ind i livmoderen, beskriver artiklen. Lægen sprøjter derefter kalium ind i hjertet på fostret, og hjerteaktiviteten ophører. “Der skal man bare være opmærksom på, at det beder man så en fagperson om at gøre. Det er en meget aktiv handling”, fortæller jordemoder Mette Kiel Smed til DR.
Man må give Facebook fuldstændig ret. Artiklen er hjerteskærende og forfærdende læsning! Abort er vold! Det, der står tilbage, er spørgsmålet: Hvorfor hæver regeringen abortgrænsen og inviterer til mere vold?