Abort til 18. uge
Danmark får en ny abortlov. Regeringen og partierne til venstre for midten sætter abortgrænsen op til 18. uge.
Dette kommer ikke uventet. Forskellen på den ufødte i 12. og 18. uge svarer jo lidt til forskellen på et spædbarn og en tumling. Det er det samme lille menneske. Har man først vænnet sig til tanken om, at det ufødte menneske ikke skal behandles ligeværdigt, så er den konkrete ugegrænse kun kosmetisk.
Alligevel er det uendelig trist. Jo større det ufødte menneske er, jo større kynisme skal der til, for at tage livet af det. Ingen kan længere være i tvivl om, at dette er et lille menneske. Dette vil sætte spor i vores samfund.
Abortlovens dogmer
Debatten op til ændringen har været præget af en række dogmer, der kræver et modsvar.
Provokeret abort er ikke et sundhedsfagligt spørgsmål men et etisk spørgsmål. Ved en provokeret abort udfører man et kemisk eller kirurgisk indgreb på en fuldstændig sund og rask krop. Indgrebet afhjælper ikke en sygelig tilstand hos den gravide, men standser et lille nyt menneskes liv. Man lader sundhedspersonale udføre ideologisk socialpolitik.
Hvis man vil hæve abortgrænsen, må man i det mindste stå ved, at man træffer et etisk valg på et ideologisk grundlag. Det har ikke noget med sundhed at gøre.
At noget har eksisteret i mange år er ikke nødvendigvis et udtryk for, at det er forældet. Et eksempel kunne være Menneskerettighedserklæringen, der har en del mere end 50 år bag sig. Men gammel lovgivning er heller ikke nødvendigvis god og retfærdig. I dag er det f.eks. ikke længere lovligt at slå sine børn. Vi er blevet klogere – og det kræver handling!
Det gælder også for barnet i maven. Vi ved meget mere i dag end for 50 år siden og kan meget mere end dengang. Så ja, abortloven er forældet. Den ufødte – også den handicappede – er et lille menneske, vi kan hjælpe både i uge 18, 12 og 6. Mennesker i vanskeligheder skal mødes af fællesskabets omsorg og støtte! Både det lille menneske og dets forældre.
Levedygtighed er ikke en magisk grænse. Ethvert menneskes ret til at bestemme over sit eget liv er grundlæggende vigtig. Men denne ret indbefatter ikke retten til at tage et andet menneskes liv. Dette er langt de fleste enige om, også når det gælder gravide. Det, uenigheden drejer sig om, er, hvornår den ufødte regnes for at være et ligeværdigt menneske. Her fremhæves grænsen for levedygtighed med selvfølgelighed.
Men hvorfor udgør det tidspunkt, hvor et foster med de nuværende tekniske hjælpemidler kan overleve en for tidlig fødsel, en magisk grænse for selvstændig værdi og ret til samfundets beskyttelse?
Vi mener ikke, at det er teknologiens evne til at redde os, vores størrelse eller vores intellekt, der gør os ligeværdige i dette samfund, men en iboende værdighed!
Der skal andre ændringer til
Hvis vi vil bevare det grundprincip i den vestlige kultur, at alle mennesker er ligeværdige og har samme ret til samfundets beskyttelse, så er vi nødt til at gå en helt anden vej. Så er det helt andre ændringer i abortloven, der skal til.
Kilder:
Flertal klar ti at hæve abortgrænsen, DR
Det er dybt forkasteligt siger chokeret ordfører, TV2
OPDATERING 3. MAJ
Find den endelige aftaletekst: Indenrigs- og sundhedsministeriets pressemeddelelse