Ny abortlov
Tirsdag, den 31. marts, var en sorgens dag i Nordirland. Denne dag trådte den nye abortlov, som politikerne i London har trukket ned over hovedet på nordirerne, i kraft. Den tidligere nordirsk lov anerkendte og beskyttede begge liv i graviditeten – både moderen og barnet, og det har betydey, at over 100 tusinde nordirere, som ellers ville have mistet livet i en abort, lever i dag. Men nu er dette værn fjernet og samfundet står overfor store forandringer med fri abort til 12. uge, mulighed for abort ved særlige sociale omstændigheder til 24. uge samt mulighed for abort helt frem til fødslen ved svære handicap.
En antidemokratisk proces
Mange føler, at demokratiet er blevet tilsidesat, fordi nordirerne ikke selv har fået lov til at afgøre, hvilken lovgivning de ønsker på dette område.
Organisationen ‘Both Lives Matter’ skriver: “I skyggen af et kæmpende sundhedsvæsen og i kølvandet på bogstaveligt tab af liv på grund af en global pandemi, er der noget utroligt usmageligt ved at lovgive for ‘retten’ til at afslutte et menneskeliv. Hertil kommer den tragedie, at ufødte, der er diagnosticeret med et “alvorligt handicap” for første gang nogensinde, vil blive udsat for forskelsbehandling, idet abort for deres vedkommende bliver tilgængeligt helt frem til fødslen.”
“Dette er en dårlig lov, der er skabt gennem en dårlig proces. Nordirlands lokalstyre bør tilbagevinde den mistede beskyttelse og indføre love, der passer til det 21. århundrede. I stedet for at fortsætte ned ad en vej, som dehumaniserer os som kvinder og vores børn, må vi stræbe efter at skabe et nyt samfund, hvor ethvert liv betyder noget og har en plads, og hvor man ikke bare fortæller kvinder, at de er nødt til at vælge mellem deres eget liv og velvære – og deres eget barn.”
Førsteministeren forhaler implementering
Førsteministeren i det nordirske lokalparlament kæmper dog fortsat for at beskytte både det ufødte liv og deres mødre. Arlene Fosters strategi er at pålægge parlamentet god tid til grundigt at overveje, hvordan den påtvungne abortlov skal udmøntes i praksis, før den implementeres.
Den påtvungne nordirske abortlovgivning trådte formelt i kraft i slutningen af marts, men det er op til sundhedsministeriet i Belfast at gennemføre regelerne i praksis. Den britiske regering har hidtil sagt, at kvinder fra Nordirland i denne periode kan få abort i England, men Covid-19-krisen har ført til begrænsninger på rejseaktivitet mellem Irland og England.
Dette har ført til et pres fra abortlobbyen på det nordirske lokalstyre for at implementerer den nye abortlov hurtigt og desuden gennemføre samme adgang til medicinsk hjemmeabort, som er indført i det øvrige Storbritannien.
Afviser hastværk
Men førsteministeren afviser hastværket. “Sundhedsministeren vil fremlægge sit oplæg, og så vil vi tale det grundigt igennem. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke ønsker denne adgang til fri abort i Nordirland. Det er et tilbageskridt for vores samfund,” siger hun til BBC og efterspørger en generel diskussion af, hvordan man bedst støtter mennesker, der befinder sig i en krisegraviditet, i stedet for bare at give dem fri abort.