I ”Etisk sagt” i KD den 18. februar, 2022 er der et interview med formanden for Jordemoderforening, Lis Munk. Her bliver læseren indført i Lis Munks etiske overvejelser, og det var både interessant og tankevækkende læsning.
Jeg kender ikke jordemødres arbejdsvilkår, men jeg tror på, som Lis Munk skriver, at jordemødre har et job, hvor man bliver konfronteret med mange svære etiske problemstillinger. Derfor er det selvfølgelig godt og prisværdigt at læse, at Lis Munk forsøger at være åben overfor andre synspunkter, end sine egne. Det er jo et helt fundamentalt udgangspunkt for en demokratisk diskussion, og man kunne ønske, at flere politikere, end det er tilfældet, ville have en sådan åben og lyttende tilgang, når de skal beslutte ny lovgivning.
Lis Munk skriver, at hun får dårlig samvittighed, når hun får tanker om, at det måske var bedst for hendes meget gamle og syge far, at han ikke skulle leve længere. Denne dårlige samvittighed er både menneskelig og forståelig, for det er ikke et valg, som hun – som hun selv skriver – kan træffe.
Lis Munk udfolder, som eksempel på en etisk udfordring, problematikken med, om man skal forsøge at redde ekstremt for tidligt fødte børn, fordi man har behandlingsmetoderne til det? Det er et relevant spørgsmål, som har mange etiske problemstillinger indbygget.
Det største etiske problem er dog, at man på den ene hospitalsstue forsøger at redde disse børn, samtidig med, at man på samme hospital foretager aborter på sunde og levedygtige børn, fordi de er uønskede. Dette etiske problem er dog ganske usynligt i vores samfund, og ve det menneske, der vover at nævne det. (Det gjorde jeg så godt nok lige her).
Lis Munk er åben overfor synspunkter, som er forskellige fra hendes egne. Dog med undtagelse af to områder. Dødsstraf og fri abort.
Hun er imod dødsstraf. Det har vi ikke i Danmark. Vi slår heller ikke gamle og uhelbredeligt syge mennesker ihjel, for det valg kan – og må – vi ikke træffe. Begge dele skal vi være taknemmelige for, men vi træffer ca. 15.000 gange hvert år det valg at tage livet af et ufødt barn, som vi etisk set har vurderet ikke vil få et godt liv, og kalder det omsorg for både kvinden og hendes barn. Det er ikke et valg, vi kan træffe, men vi gør det alligevel.
Jeg kan kun opfordre Lis Munk til at udvide sin demokratiske åbenhed til også at omfatte de etiske dilemmaer, som loven om fri abort indeholder.
Har vi ikke fri abort, mener Lis Munk, at kvinder bliver reduceret fra at være mennesker til at være maskiner, hvis eneste funktion er at avle børn. Det kunne være interessant at få indblik i, hvilke etiske overvejelser, der begrunder dette ekstreme synspunkt. Kvinder i lande med fri abort tvinges ofte ud i umulige valg mellem at slå ihjel og værne om liv. De presses ofte mod deres egen vilje til at abortere deres ufødte børn, fordi mennesker omkring dem, og det samfund, de lever i, finder det mest hensigtsmæssigt.
Det er en reduktion fra at være menneske til at være maskine, som fratages hensynet til egen samvittighed og muligheden for at give omsorg og kærlighed til sine børn.
Jens Vindum
Formand for Retten til Liv