Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Rom: Plakat til forsvar for livet bliver fjernet

11 x 7 meter stor plakat med smuk animation af et foster i uge 11 kunne ikke få lov til at hænge på en bygning i det centrale Rom, fordi den 'krænker kvinders ret til abort'.

Italien:

På en bygning på Via Gregorio nær Vatikanstaten bliver der torsdag den 5. april opsat en 7 x 11 meter stor plakat med en animation af et smukt foster i 11. uge. Forskellige tekster fortæller om fosteret – dit hjerte slog allerede tre uger efter befrugtningen – alle dine organer er til stede – du sutter på din tommelfinger – du er her, fordi din mor ikke har valgt en abort.
Plakaten vækker med det samme modstand og byrådsmedlemer fra Det Demokratiske Parti kræver den fjernet, fordi den ‘krænkede kvindens ret til abort’.

Det er den italienske organisation Pro Vita Onlus, der står bag plakaten. De har sat den op for at sætte fokus på, at det nu er 40 år siden, der blev indført fri abort i Italien: “Italien og hele verden skal se, at frivillig svangerskabsafbrydelse dræber et levende væsen!”

Ingen frihed til at kæmpe for livet

Plakaten får dog kun lov til at hænge en enkelt dag. Allerede fredag eftermiddag bliver den fjernet af folk fra kommunen efter politisk pres. Pro Vita udtaler at Roms politiske ledelse ved at nedtage plakaten har fjernet “friheden til at kæmpe for livet”.