“Barnet er Livet og Fremtiden”
Buste af Kaj Munk, der står ved Vedersø Kirke tæt på Abortmindelunden
Det sted, hvor Kaj Munk tydeligst og mest direkte udtrykker sin holdning til abort, er i et læserbrev bragt i Jyllandsposten 1936. Under overskriften ”Barnet er Livet og Fremtiden” reagerer han voldsomt på den Svangerskabsbetænkning der netop var blevet fremlagt af regeringen.
Om uægte børn:
“Og hvad de uægte Børn angaar – ja, der maa det med fornyet Skarphed fastholdes, at en Forfører er en Slyngel, hvad Køn saa vedkommende end er af, og en forført en ynkværdig Person, men – men – men – o, forunderlige Liv i al din dybe Ulogik, vi vover at følge dig! – i samme Øjeblik den unge Pige viser sig frugtsommelig, er der ikke længere Tale om Brøde eller Ynkværdighed; thi hun er hellige af det Liv, hun skal føde. I hver eneste By maa Staten have Anstalter, der kan hjælpe saadanne unge Kvinder til Rette – hvor de kan opholde sig hele Svangerskabsperioden, om de vil, hvor de under lyse og kyndige og ærende Forhold kan føde deres Børn, og hvor de kan efterlade disse Børn og besøge dem, saa tit det er dem muligt, hvis de ikke kan have dem med sig. Naar en Kvinde først er Mor, er hun ikke længere en falden Kvinde, ligegyldigt hvordan hun saa er blevet det. Jorden ejer ikke dyrebarere Ord, det er simpelthen det eneste Navn paa Jorden, der er helligt, og saadan vil vi da agte dem, der har Retten til at bære det.” Barnet er Livet og Fremtiden.
Om hykleriet mod den gravide:
“Undertiden er Gud i Naturlovene, undertiden er Djævelen i dem. Men i Mennesketilblivelsens Mysterium er det Guds Finger, der tegner i Kaos, og en kristen Stat har Pligt, Pligt, Pligt til at gøre alt, hvad den evner, for at en Kvinde i det Øjeblik, hun første Gang fornemmer dette hemmelige Tegn inde paa sit Væsens dunkle Tavle, skal opleve sit Livs rigeste Stund. Vi taaler ikke længere disse fortørnede eller skamfulde Forældre, det rystede Frøkenkleresi, de hovedvirrende og sukkende udslukte, der har glemt deres egen Vulkantid, de indeklemte, hvem Forargelsen er eneste Udløsning; vi taaler ikke længere den ulykkelige unge Piges Udstødthed i Skam og Løgn og Hjælpeløshed og Selvhjælp just i den Tid, hun skal være Moder; vi taaler ikke længere disse Barnelig i Drænrør og Skarnkasser og Klosetspande. Et Barn bliver til, for at det skal fødes, en Kvinde undfanger, for at hun skal blive Moder. Alt andet er Forbrydelse og Svineri.” Barnet er Livet og Fremtiden.
Om fosterfordrivelse (abort):
“Denne Komité [Steinckes abortkommission] til Udryddelse af Menneskeliv fremsætter Forslag, bag hvilke der ligger et Syn paa Elskoven, som – ført ud i Konsekvensen – stiller den paa Fod med Sager som Bajerskøl og Snaps, for hvilke Ingredienser man jo ogsaa kan udpumpes, om man er kommet for Skade en Aften og har nydt til Overmaal. Hvad er et Barn? En nederdrægtig lille Tingest, som en ondskabsfuld Skæbne har koblet sammen med en uskyldig Fornøjelse, hvis man ikke passer nøje paa.” Barnet er Livet og Fremtiden.
Teater- og filmmanuskripter
Kaj Munk skriver flere stykker hvori han kæmper for livet og ikke dets ødelæggelse. I nogle af værkerne optræder moderskikkelser, der bevidst volder sit barns død eller beskytter livet og fx fravælger aborten. Nedenstående dramastykker omtales ofte som Kaj Munks abort-stykker:
- Det gyldne Smil (Filmmanus 1934)
- Ordet II – En Almanak Historie (Drama fra 1935)
- Selvtægt (Drama – stykket omtales i et brev i 1937)
- Diktatorinden (Drama 1937)
- Den Kærlighed (1942)
Læs mere:
”Størst er barnet” 2010, Antologi, Forlaget ANIS
“Kaj Munk om abort. Perspektivering af Kaj Munks abortanliggende”. Tale af universitetslektor Arne Munk, afholdt ved indvielsen af Abortmindelunden 12. juni 2000, Vedersø.