Til dig, der sørger
Der er mennesker, der har det svært efter en abort. Der er kvinder og mænd, der lever med fortrydelse, sorg og skyld, og de har brug for et sted, hvor der er plads til sorgen, et sted, hvor det ikke forventes, at man ‘tager sig sammen’ og bare ‘lægger det bag sig’, men bringer mindet frem i lyset og får mod til at søge tilgivelse og finde fred.
Abortmindelunden er et sted, der giver plads til sorgen.
Abortmindelunden ligger på privat grund, men enhver, der ønsker at vise de ufødte respekt er velkommen til at besøge stedet.
“Jeg tog den beslutning, jeg skulle tage. Men ikke den, jeg ønskede at tage. Jeg valgte, fordi jeg måtte – ikke fordi jeg ville. Og det gør det ikke lettere.
Nu står jeg tilbage med en sorg, jeg ikke kan dele med nogen. Et hul i mig, som ingen ser. Og det gør mig ensom på en måde, jeg aldrig har prøvet før.”Fra mindesiden abortbarnet.dk
Skriv et brev
For nogle er det en hjælp at dele tanker og følelser i et brev tilegnet det barn, der ikke er mere, men lever videre i sind og tanker. Besøg den virtuelle Abortmindelund abortbarnet.dk, hvor du kan skrive et sådant brev. Du bestemmer selv om brevet skal offentliggøres, eller blot skrives.
Har du brug for nogen at tale med?
Har du brug for nogen at tale med om tunge følelser efter en abort? Ring til Abortlinien 48 39 48 48 eller skriv til brevkassen på abortlinien.dk og få anonym rådgivning.
Du er ikke alene
Du er ikke alene! Læs her, hvad andre oplever Efter abort – Min historie

