Lige ret til livet for fødte og ufødte
Retten til Livs mission er at ændre danskernes holdninger og dansk lovgivning, så ufødte og fødte har samme menneskeværd og dermed lige ret til livet.
Et samfund, der tager ansvar
Retten til Livs vision er et samfund, som anser fri abort for utænkeligt og derfor tager et større ansvar for mennesker i en sårbar situation.
Samtale og holdningsændring
Retten til Liv tror på:
- det gode argument for alle menneskers lige ret til livet
- ung til ung udrustning til frimodigt forsvar for ufødte
- kampagner, der inviterer til konstruktiv debat
- undervisning og deltagelse i debatarrangementer
- synlighed i den offentlige debat
Retten til Liv driver
Abortlinien, foreningens sociale arbejde: Anonym telefon- og internetrådgivning, der støtter kvinder, der er uventet gravide, i tvivl eller under pres for at få en abort.
Abortmindelunden i Vedersø: Et sted at mindes de dræbte ufødte. En appel til opgør med uretfærdigheden. En anerkendelse af kvindens sorg.