Det nytter at række ud
Fortalt af Marianne Jørgensen, Abortlinieleder
En vinteraften for et par år siden ringer en kvinde til Abortlinien. Hun er gravid og meget i vildrede. Hun har i forvejen en datter på kun 5 måneder, og hendes kæreste er ikke vild med graviditeten. Han siger direkte, at han finder det uansvarligt at sætte et barn mere i verden, da forholdet i forvejen er ret turbulent.
Men kvinden fortæller, at hun er rigtig bange for at gøre noget, som hun senere vil fortryde. Hun vil gerne have barnet, men føler sig presset af kæresten.
Samtalen varer næsten en time. Det er stort set kvinden, der taler hele tiden. Hun har virkelig brug for at vende sine tanker og følelser.
Da samtalen slutter, er hun blevet mere afklaret og siger: “Tusind tak, fordi du tog dig tid til at lytte, tak for jeres fantastiske arbejde!” Hun har stadig brug for at tænke og overveje, men spørger alligevel om hun må ringe igen, når hun når frem til en beslutning. Rådgiveren bekræfter, at hun altid er velkommen til at ringe igen og afslutter samtalen med gode ønsker for kvinden.
To måneder senere ringer kvinden tilbage. Det er en anden rådgiver, der er på vagt, men kvinden beder rådgiveren overbringe en hilsen til den rådgiver, der var på vagt, da hun ringede sidst.
Hun lyder glad og vil bare hilse og sige tak for snakken og fortælle, at parret har besluttet at beholde barnet.Det er ikke så ofte rådgiverne på Abortlinien får indblik i, hvordan det går, når samtalen er forbi. Men det er samtaler, som disse, der giver udholdenhed i hverdagen på Abortlinien.
En forårsaften ringer en kvinde til Abortlinien. Hun er gravid i uge 12, overvejer abort og er presset på tiden. Hun er i forvejen alenemor til en datter på 8 måneder, og nu har tvivlen meldt sig. “Kan jeg give begge børn et godt liv?”. Hun føler, at hun måske er nødt til at prioritere sin datter på 8 måneder.
Det er en god og åben samtale. Jo mere kvinden fortæller om sin situation, des tydeligere bliver det, at hun ikke er glad for at skulle have en abort. Kvinden hælder imod at beholde barnet, men det, der udfordrer hende, er, at hun står så meget alene. Barnets far ønsker faktisk, at de skal beholde barnet, men da han kun er inde i billedet i begrænset omfang, giver det ikke kvinden meget ro.
Rådgiveren nævner nu, at Abortlinien har mulighed for at finde en kontaktperson i kvindens nærområde, der gerne vil støtte og hjælpe. Dette reagerer kvinden meget positivt på. Det aftales, at Abortliniens leder skal ringe kvinden op den følgende dag og samtalen sluttes med gode ønsker.
I forlængelse af samtalen tager Marianne Jørgensen så kontakt til kvinden. Hun finder efter fælles aftale en frivillig kontaktperson fra den lokale kirke. Kvinden vælger at beholde sit barn.
Der er gravide kvinder i vores samfund, der har et meget spinket netværk og derfor overvejer abort, selvom de ikke har lyst til det. Her kan Abortlinien tilbyde at finde en frivillig kontaktperson. Abortlinien har igennem sit netværk kontakt til mange forskellige menigheder og trossamfund, hvor frivillige stiller op og tilbyder at yde omsorg og være netværk for den, der er alene. Ordningen superviseres af Abortliniens leder.
Bragt i Retten til Livs blad LIV februar 2025