Det kan være lettere at skrive
Af Marianne Jørgensen, Abortlinieleder
Abortliniens brevkasse blev oprettet i 2007. I begyndelsen af nullerne fik Abortlinien sin egen hjemmeside, og her begyndte kvinder i stigende grad at henvende sig på den mail til Abortliniens leder, der var tilgængelig. Derved opstod tanken om at oprette en anonym online brevkasse.
Trine Holst Nielsen, der på dette tidspunkt var telefonrådgiver, tog opgaven som brevkasseredaktør på sig. Det er blevet til mere end 3000 svar både på de direkte henvendelser til brevkassens egen mail, men også på henvendelser via den anonyme online brevkasse. I de senere år har Abortliniens leder dog fungeret som regelmæssig afløser.
Når man skriver til brevkassen, får man oplyst, at der kan gå op til en uge, inden man modtager svar. Alligevel tjekkes og besvares henvendelser til brevkassen flere gange om ugen.
Brevkassens fordele
Brevkassen er et tilbud til den kvinde, som finder det svært at tale direkte i telefonen med en rådgiver om den vanskelige situation, hun står i. Måske er hun for følelsesladet og ked af det. Nogle føler, at det bliver mere anonymt at skrive til en brevkasse, så man ikke kommer i direkte i kontakt med personen på den anden side. Nogle oplever også brevkassen som det bedste for dem, fordi de efterfølgende kan gå ind og læse svaret på det brev, de har sendt – også efter lang tid.
Vi har også en klar fornemmelse af, at der er mennesker, der får hjælp igennem brevkassen, uden selv at henvende sig. Uden selv at skulle gøre noget, kan de læse om andre og spejle deres egen situation i andres lignende situation. På telefonlinjen anbefaler vi ofte, at man besøger brevkassen og læser om situationer, der ligner ens egen og få støtte igennem de svar, der bliver givet. For mange giver det dem også en fornemmelse af, at de ikke står alene i det, de går igennem lige nu.
Fra brevkassen: Abort er ikke mit ønske
… nu er jeg så gravid. Han ved jeg aldrig ville få en abort. MEN men men… det siger han så jeg skal vælge i den her situation. Han siger, at det ikke er det her, han har planlagt med hans liv, og at han ikke ønsker et barn med en han ikke skal være sammen med.
Jeg har grædt hver dag siden jeg fandt ud af det. Selvfølgelig er det heller ikke min drøm at stå med to børn alene med to forskellige fædre, men det er den situation, jeg står i. Det her lille hjerte ligger og banker inde i min mave og det fylder så meget. Jeg ved det kun er et lille foster, men jeg har allerede en følelse af, at det mit lille barn …
Hvem skriver til brevkassen, og hvad spørger de om?
Det er svært at lave detaljeret statistik over en anonym brevkasse. Og det har vi egentlig heller ikke brug for.
Jeg tror ikke, at typen af henvendelser har ændret sig igennem årene. Dem, der skriver til brevkassen i dag, har stort set de samme behov som dem, der skrev for ti år siden.
Der er spørgsmål, der handler mest om det faktuelle. Om hvordan en abort foregår, og hvor man skal henvende sig. Og så er der spørgsmål, som går mere på noget følelsesmæssigt. Det drejer sig særligt om de kvinder, der føler sig i tvivl og presset, og så dem, som har fortrudt.
Der er også mænd, som skriver. Nogle skriver for at støtte den kvinde, der er uventet gravid, andre skriver for at spørge, hvordan de kan undgå at blive fædre. I få tilfælde kan det være manden, der ønsker at beholde barnet og ønsker vejledning til, hvad de kan gøre, og hvilke rettigheder de har.
Det sker også, at fagpersoner eller veninder skriver på vegne af den gravide. Og endelig er der også studerende og skoleelever, der henvender sig med spørgsmål til projekter, de skal skrive.
Når vi svarer i brevkassen, opfordrer vi ofte til, at man også ringer til en rådgiver og deler sin historie. Er brevet sendt anonymt via brevkassen, og man fornemmer, at der er brug for mere hjælp, tilbyder vi også, at man skriver til den direkte postkasse, som giver mulighed for dialog, hvorved man kan gå mere i dybden. Men det er ikke så mange henvendelser, der følges op af en sådan korrespondance, desværre.
Det, vi faktisk kan måle, er Abortliniens samlede besøgstal, både telefonlinjen og brevkassen. Det er gået lidt op og ned igennem årene. Der var flere henvendelser for år tilbage. Måske har det også at gøre med, at vi de senere år har måttet holde først en og senest to faste lukkedage. Ligeledes har der været behov for at lukke linjen under afholdelse af ferie. Der har igennem årene været mellem 15 og 40 henvendelser alene i brevkassen om måneden.
Er der forskel på, hvad man kan tilbyde i en brevkasse og i en telefonrådgivning?
Der er flest ligheder. Begge steder kan vi stille de spørgsmål, som andre ikke stiller. Spørgsmål, der gør dem mere bevidste om, hvad de selv ønsker. Spørgsmål, som måske får dem til at reflektere over deres situation fra nogle andre vinkler end dem, de selv har været opmærksomme på.
Fordelen ved brevkassen er, at den er åben hele tiden. Man skal til gengæld vente på, at der kommer svar. Og som tidligere nævnt, kan vedkommende gå tilbage senere og se, hvad de selv har spurgt om, og hvilket svar de har fået.
Ulempen ved brevkassen i forhold til telefonen er, at vi ikke kommer i dialog med vedkommende. Man kan ikke stille uddybende spørgsmål og få svar, medmindre de skriver til os igen på den direkte postkasse. Men forhåbentlig sætter vi noget i gang med de åbne spørgsmål, som vi svarer dem med.
Endelig er der også breve, der er sværere at svare på end andre. Det er måske der, hvor det barn, de venter, er sygt. Moderen har måske andre børn med en diagnose og kan føle sig meget alene i hele sin situation og den beslutning, hun står med. Her kan man godt føle, at den anonyme brevform kommer til kort.
Vores håb med vores tilbud om rådgivning er, at vi ved at række ud, kan give den kvinde, der står i store vanskeligheder, frimodighed til at henvende sig direkte, så hun ikke skal stå alene i en svær situation.
Bragt i medlemsbladet LIV februar 2025