Erfaringer med abortrådgivning gennem 10 år
Af Birgitte Hjorth Vindum, Abortlinierådgiver
En gennemgående problemstilling
Jeg har været rådgiver på Abortlinien i 10 år med ca. en månedlig vagt, og jeg kan undre mig over, hvor forskelligartede scenarier og problemstillinger jeg efterhånden har mødt. Alligevel har én type henvendelser været gennemgående. Det drejer sig om unge kvinder, som føler sig pressede til at få foretaget abort (af kæreste, forældre, venner, læge osv.). Kvinderne sidder ofte med en følelse af ikke at være blevet hørt. For fleres vedkommende er det først i samtalen med os, de oplever en frihed til højt at sige, hvad de tænker og føler. Ikke sjældent begynder en samtale med gråd.
Rådgiverens primære opgave
Jeg har mødt den forventning hos nogle, som følger med i vores arbejde, at det primære formål med rådgivningen må være at forsøge at tale folk fra at få foretaget abort. Det mener jeg ikke, det er. Den primære og fornemste opgave er at lytte, dernæst at stille gode, åbne spørgsmål og give råd.
Det er ikke vores, men kvindens (og mandens) ansvar, hvad de vælger. De skal træffe valget og leve med det! For en del kvinder er det vanskeligt at finde den fornødne ro – hvor de ikke hele tiden præpareres til at følge andres tanker og meninger – til at træffe deres valg.
Svære omstændigheder
De ulykkelige livshistorier, jeg får indblik i, kan virke fortvivlende. Den aktuelle historie rummer jo ofte andre svære historier om f.eks. brudte forhold, kvinder som behandles ekstremt dårligt af manden og ikke kan værge for sig, mænd som løber fra ansvaret osv.
Helt lavpraktisk synes jeg, det svimlende høje aborttal er grotesk, når man betænker, hvor nemt det er at beskytte sig mod uønsket graviditet. En blanding af opgivenhed og medlidenhed kan fylde mig, men grundlæggende finder jeg det både meningsfyldt og givende at være rådgiver.
Dog kan det forekomme næsten provokerende at lægge øre til historier om f.eks. par, som, efter de har brudt med hinanden, fortsætter et sporadisk seksuelt forhold – og kvinden bliver gravid. Den tilgang, at man er klar til at tage følgerne af et forhold, er det ofte svært at få øje på.
Tro og rådgivning
Min kristne tro har jeg relativt få gange direkte og konkret inddraget i samtalerne, men da har jeg til gengæld ikke været i tvivl om, at jeg skulle gøre det! Det har været i samtaler med kvinder, som slider med skyldfølelse efter abort.
Disse samtaler har i den grad kaldt på nogle ord om det eneste, som til syvende og sidst kan befri et menneske – også for den skyld: Guds tilgivelse!
Bragt i Retten til Livs blad maj 2020
Læs også:
Mødet med det sårbare liv
Lajla har siden 2017 været rådgiver på Abortlinien. Her giver hun et indblik i, Hvordan en aften som rådgiver forløber. Artiklen er fra LIV, Retten til Livs medlemsblad oktober 2019
Interview i Skive Folkeblad med praktiserende læge Torben Poulsen, der er rådgiver på Abortlinien
Mange får det psykisk svært efter abort
Pensioneret praktiserende læge Torben Poulsen har været rådgiver på Abortlinien i en længere årrække. I 2015 blev han interviewet til Skive Folkeblad for at fortælle om sit arbejde blandt abortsøgende:
Det er vigtigt at tage snakken, før valget tages, og vi er ofte de eneste, de kan vende alle problemer med. Jeg spørger ind til: “Hvordan har du det med det her? Hvad siger dit hjerte til det?” De skal få det hele med. Hvis deres følelser sig nej, og de får en abort, er der stor risiko for, at de får det svært bagefter, forklarer Torben Poulsen til avisen.