Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Er I imod prævention?

Svar:

Retten til Liv er ikke imod prævention. Men forudsætningen er, at præventionen ikke skader et nyt liv, der allerede er blevet til.

Det kan give god mening at tænke i familieplanlægning og gøre sig tanker om, hvornår man er klar til at få et barn. Det kan også være, at man har et ønske om at skabe afstand mellem søskende.

Men der er forskel på, hvordan forskellige præventionsformer virker. Et kondom forhindrer sædceller i at nå frem til ægcellen. Her er ingen kemi, der kan gøre skade på et allerede opstået nyt liv.
Modsat forhindrer en spiral ikke nødvendigvis selve befrugtningen, men den forhindrer, at det nye liv gror fast i livmoderslimhinden. Herved udstødes et allerede begyndt menneskeliv. Prævention med denne virkning kan vi derfor ikke anbefale.

Der er også et andet aspekt: Ingen prævention er 100% sikker. Derfor må et aktivt sexliv efter vores opfattelse altid knyttes til en villighed til at tage ansvar for det menneske, der kan bliver til som en følge af sex – også selvom man har forsøgt at forhindre dette ved at bruge prævention.

Mere info om forskellige præventionsformer.