Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Svar:

Bortadoption anses af nogen som værre end abort. Holdningen synes at være, at man svigter sit barn ved at overlade det til andre og lade det vokse op med tanken om en mor, der forlod det. Så hellere helt fjerne det ved en abort!

At bortadoptere sit barn er uden tvivl en svær følelsesmæssig proces, men at denne løsning i den grad er kommet i skammekrogen er dels et udtryk for den udbredte holdning, at det ufødte menneske ikke har nogen selvstændig værdi og kun har ret til livet, hvis det er ønsket.
Men det skyldes også en manglende vilje til at indse, hvilken smertefuld bagage en provokeret abort kan være for en kvinde. Mange giver udtryk for, at hvis de kunne vælge om, så ville de have valgt bortadoptionen, som det mindste onde. Så havde de kunnet leve med bevidstheden om, at ’jeg gjorde alt for, at mit barn skulle få det godt i en situation, hvor jeg ikke selv magtede den opgave’.

Og netop sådan bør vi alle se på det. Vi må skabe langt større respekt omkring den kvinde, der i en vanskelig livssituation vælger at bortadoptere sit barn. Bortadoption bør komme ud af skammekrogen i vores samfund og blive et reelt alternativ til abort i de vanskelige tilfælde.

For barnet er der ganske givet følelsesmæssige udfordringer ved at vokse op med bevidstheden om at være adopteret. Men det er ikke ensbetydende med et dårligt liv. Også for den, der vokser op med sine biologiske forældre, kan livet byde på følelsesmæssige og andre udfordringer.