Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Fosterudvikling uge for uge

Forberedelsen

Allerede i fosterlivet er der gjort forberedelser til næste generation.
I pigefosterets små æggestokke ligger en stribe kønsceller i dvale. De er allerede nu klar til brug. Ved 12-13 års alderen er dvaletiden forbi. Fra nu af vil en kønscelle hver måned modnes færdig til en ægcelle og blive frigivet fra æggestokken. Dette kaldes ægløsning. Modning tager 14 dage. En kvinde holder ved 45-50 års alderen op med at frigive ægceller.
Hos drengefosteret ligger kønscellerne i testiklerne. De er en slags forstadier til sædceller. Ved 10-12 års alderen begynder disse umodne kønsceller at dele sig. De danner en pulje, hvorfra der hele tiden kan udvikles sædceller. I en ml sæd findes ca. 100 millioner sædceller. Udvikling af en sædcelle tager ca. 2 måneder. En mand producerer sæd, fra han er ca. 12 år og resten af sit liv.

Livet begynder

Når den modne ægcelle frigives fra æggestokken, fanges den straks af æggelederens trompetmund, der nærmest omslutter æggestokken. Det er her mødet med sædcellen foregår. Ud af de 2-300 millioner sædceller, der afsættes ved livmodermunden under samlejet, er det kun ca. 500, der når frem til ægcellen. Af disse vil kun én få mulighed for at befrugte ægget.
Ægcellen er 0,14 mm stor – dvs. som spidsen af en knappenål – og har på overfladen et tykt lag proteinstof, der skal hjælpe den hurtigste og stærkeste sædcelle med at trænge igennem cellevæggen. Når det er lykkedes, omdannes dette lag til et uigennemtrængeligt stof, der forhindrer alle andre sædceller i at trænge ind.
Når sædcelle og ægcelle er blevet forenet, smelter de sammen, og et nyt liv er begyndt. Starten er gået til en eksplosion af vækst, der vil fortsætte de næste 20-25 år. Men det er i de første par måneder, det meste sker!

Rejsen til livmoderen 1. uge

Det nye liv begynder straks at dele sig. Efter tre dage er der 12-16 celler og efter 4 dage en hel klynge. Samtidig skubbes det længere og længere ned gennem æggelederen til livmoderhulen. Størrelsen er stadig 0,14 mm, og den beskyttende proteinhinde omgiver stadig den lille organisme. Den femte dag når ægget frem til livmoderhulen, og proteinhinden forsvinder. Nu begynder det at forandre sig, idet de celler, der skal danne moderkagen – fosterets næringsdepot – skiller sig ud. Det nye liv gør sig klar til at gro fast til livmoderslimhinden.

Ægget søger beskyttelse og næring 2. uge

Så snart ægget kommer i kontakt med livmoderen, sætter det sig fast og nærmest gror ind i den tykke og næringsrige slimhinde. Den begyndende moderkage udvikler sig kraftigt og danner et svampet væv, der sørger for, at næring og ilt fra moderens blod kan sive ind til fosteret, og at affaldsstoffer bliver fjernet. Fostercellerne udvikler sig ikke meget denne uge.
Ved ugens slutning omslutter livmoderslimhinden helt det nye liv. Kvinden ved endnu ikke, at hun er gravid, idet det først er på dette tidspunkt, hun venter sin menstruation.

Fosteret formes 3.- 8. uge

Fosteret ligner ved 3. uges begyndelse en lille skive, der måler 0,2 mm, men i løbet af få dage sker der en kraftig cellevækst, der får fosteret til at vokse både i længden og bredden. Cellerne specialiserer sig til forskellige opgaver. De første blodceller dannes, de første nerveceller dannes, og de første tarmceller dannes.
I 4. uge folder fosteret sig kraftigt sammen, og ryggen formes. Man kan ane opdelingen af rygsøjlen i hvirvler, og fra de øverste hvirvler vokser efterhånden ribben frem. Fosteret har nu fået sin grundfacon med hoved og ryg krummet omkring maven, hvorfra forbindelsen til moderkagen ses i form af en begyndende navlestreng. Et spinkelt blodkarsystem gennemløber nu hele fosteret, og det lille primitive, rørformede hjerte er begyndt at slå. Fosteret har fået sit eget kredsløb og sin egen blodtype. Der ses anlæg til både øjne og ører, og inde i den lille nye krop er der både anlagt tarme, lunger og lever. Fosteret er nu ca. 4 mm langt.
I 5.-7. uge vokser arme og ben frem med hud, muskler og primitive knogler. Fosteret retter sig lidt ud i denne periode, og hjernen dannes. Hjerterøret foldes i disse uger, hvorved den effektive 4-kammer pumpe opstår. I samme periode formes ansigtet. Først dannes øret, derefter øjet og til sidst næsen. Ved slutningen af 8. uge har det lille foster fingre og tæer, albuer og knæ, og det er begyndt at bevæge sig. Alle organer er anlagt, hjertet pumper, og fosteret ligner trods de korte lemmer og det store hoved et lille barn.
Fosteret er nu to måneder gammelt og vokset fra ca. 0,2 mm til ca. 3 cm.
Moderen ved nu, at hun er gravid.

Fosteret vokser – fra 9. uge til fødsel

De sidste 7 måneder, fosteret skal tilbringe i livmoderen, bruges til at vokse i. Alle organer og lemmer er dannet, men fosteret vejer i 9. uge kun 10 gram og måler 4-5 cm, så der skal ske meget inden fødselen.
I løbet af 9. – 12. uge får arme og ben den fulde længde i forhold til resten af kroppen, øjne og ører finder deres blivende plads, og hovedet ser ikke længere så stort ud. Fosteret har nu fået barnets karakteristiske profil med buet pande og en lille opstoppernæse. De primitive knogler begynder at blive hårde, og fosteret bevæger sig livligt, selv om moderen endnu ikke kan mærke det. Det er nu tydeligt, om det er en dreng eller en pige.
Fra 13. – 20. uge vokser fosteret stærkt i længden. Det har nu fået hår, og man kan se øjenbrynene. Fosteret er begyndt at bruge sine sanser. Det kan høre moderens hjertelyd, griber med hænderne efter f.eks. navlestrengen og bevæger sig målrettet.
Fosteret er dog stadig meget spinkelt: 18 uger gammelt vejer det kun 300 g.
I perioden 21.- 28. uge bringes alle kroppens organer til at fungere – lungerne som de sidste. Fosterets hud er rød og “gennemsigtig”, fordi der ingen fedt er i underhuden, men snart begynder det at få mere runde former. Ved slutningen af 28. uge vejer fosteret 1300 g og måler 35 cm.
De sidste 10 uger skal fosteret tredoble sin vægt. Pladsen i livmoderen bliver efterhånden trang, og fosteret kan nu kun skubbe sig rundt. Da der kun er en tynd, udspilet livmodervæg og moderens bugvæg mellem fosteret og omverdenen, følger det med i alt, hvad der sker omkring det.
Ved fødslen er barnet klar til at leve uden for den beskyttende livmoder. Barnet kan trække vejret, sutte og fordøje. Samtidig har det lært sin mor så godt at kende på lyden, lugten og smagen, at det ved, hvor det hører til.
Men udviklingen er jo langtfra forbi. Muskler og knogler fortsætter med at vokse de næste 18 – 20 år, og det samme gør nervesystemet. Barnet skal lære at kravle, gå, tale, skrive og tilegne sig viden og praktiske færdigheder.
Kønsudviklingen færdiggøres som noget af det sidste. Ved 12 – 13 års alderen tager den udvikling for alvor fart, der gør drengen til mand og pigen til kvinde. En udvikling, der sætter det nye liv i stand til selv at give liv.

Af cand. med. Kerstin Hoffmann

Kilder:
Langman´s Medical Embryology, T.W.Sadler
Et barn bliver til, Lennart Nilsson / Lars Hamberger