Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Myten om strikkepindene

Foto: PurestockX

Myter og fakta om illegale aborter

v. Lau Sander Esbensen, historiker med PhD i abortlovens historie

Når abortspørgsmålet med jævne mellemrum diskuteres, er der før eller siden nogen, der henviser til fortidens illegale aborter, som, hævdes det, blev udført i hobetal under ukyndige og livsfarlige forhold. En tid man ikke vil have gentaget. Og det er i princippet en relevant bekymring: Med til enhver saglig diskussion om et emne hører alle relevante fakta og argumenter. Så hvad er fakta, når vi taler om den illegale abortpraksis fra før aborten i 1973 blev fri?

Antal

Lad os starte med antallet. Hvor mange var der? Det er i sagens natur vanskeligt at svare på, da folk jo ikke anmeldte dem, så det bliver højst velbegrundede gæt. Men de ret solide undersøgelser, der er blevet lavet, anslår antallet til ca. 3000 illegale aborter om året i perioden omkring 1940, ca. 10-12.000 i perioden omkring 1950, ca. 5000 i første halvdel af 1960’erne og maksimalt 2000 i perioden omkring 1970, måske kun omkring nogle hundreder. Om de tal så beskriver et stort eller lille problem, er selvfølgelig en smagssag, men det er da i hvert fald påfaldende, at i årene op til indførelsen af fri abort var tallet meget lavt.

Metoder

De mest hårrejsende sager fra den illegale aborts moderne historie (fra ca. 1920), hvor kvinder spiste kviksølv på rugbrød og stak sig selv med cykel-eger, er stort set alle sammen fra før 1940. Derfra skete der ret hurtigt en professionalisering af det illegale abortområde, og indtil den i dag anvendte vakuum-metode blev taget i brug sidst i 1960’erne, var det illegale abortmarked faktisk ’teknologiførende’. Både den ’hindestiks-metode’, lægerne brugte i 1950’erne, den ambulante tilgang og sæbevandsmetoden, de brugte i det meste af 1960’erne, var overtaget fra illegale abortører.

Risici

Den risiko for liv og helbred, der historisk er blevet tilskrevet illegale aborter, var et tilbagevende argument for at gøre dem legale, men hvor farlige var de? Groft sagt findes der fire undersøgelser af dette spørgsmål, og de peger alle sammen samme vej: Illegale aborter var ikke farligere end legale – måske tværtimod.

I 1933 fremlagde læge Lauritz Balslev en uhyre grundig undersøgelse i Ugeskrift for Læger af dødeligheden ved illegal abort i årene 1921-30. Resultatet var, ret overraskende, at illegale aborter ikke havde højere dødelighed end legale. Og tal fra Svangerskabskommissions betænkning fra 1936, der ligesom Balslev havde indsamlet et omfattende materiale, bekræftede hans fund.

I 1950’erne publicerede dr.med. Fabricius-Møller og Viggo Oram en række undersøgelser af komplikationsprocenten for illegal abort i Ugeskrift for Læger og måtte til deres egen overraskelse konkludere, at den ikke var større end for legale aborter. Deres erfaring var, at »de illegale aborter … forløber uden større risiko for kvinderne«, og de måtte til sidst forbløffede konkludere: »Vi må revidere vore anskuelser med hensyn til det farlige ved ulovlige aborter, for disse er … ikke farligere, måske mindre farlige, end abortus provocatus foretaget med de gængse metoder på vore afdelinger«. Som Møller skrev i 1953 i Ugeskrift for Læger: » Jeg mener nu på basis af mine erfaringer, at det hidtidige synspunkt om de farlige ulovlige aborter må forlades«.

Og en sammenlignende undersøgelse af dødeligheden ved illegal og legal abort fra 1965, som dækkede første halvdel af 1960’erne, viste også, at i takt med at dødeligheden for legale abort faldt til et meget lavt niveau, fulgte de illegale med.

Andre undersøgelser foreligger ikke. Man kan finde en hel del historier om illegale aborter, der er gået galt, men der findes ingen dokumentation, der bare antyder, at det skulle være et dækkende billede. Allerede i 1962 skrev dr.med. Harald Gormsen således i sin retsmedicinske lærebog, at dødeligheden ved legale og illegale indgreb formentlig var den samme – »et forhold, som afgjort ikke bør bringes til offentlighedens kundskab«. Så selvom det at blive uønsket gravid i 1930’erne eller 1950’erne uden tvivl ofte har været fortvivlende, er fakta, at det ikke var farligere at få svangerskabet afbrudt illegalt end legalt.

Opinionen

Endelig hører det med, at folkestemningen først skiftede omkring 1970, hvor et knebent flertal af befolkningen begyndte at støtte fri abort. Indtil da var der med andre ord demokratisk opbakning til en eller anden form for restriktion på adgangen til abort.

Litteratur

Gormsen, Harald. 1962. Retsmedicin. 1. udg. København: FADL.

Om Balslevs og Fabricius-Møller & Orams undersøgelser samt 1965-undersøgelsen se:
Esbensen, Lau Sander (2014): ”Thi Livet er stærkere end loven” Danmarks moderne aborthistorie. Syddansk Universitetsforlag.

Esbensen, Lau Sander (2000): De illegale aborter – et kompetent alternativ eller russisk roulette? Bibliotek for Læger marts 2000

Artiklen er udgivet i Retten til Livs blad LIV, februar 2021