Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Nedfrysning sparer kvinden for belastning

I Danmark har det været tilladt at nedfryse befrugtede æg siden 1992. Fordelen ved nedfrysning er, at det sparer kvinden for belastende ægudtagninger, men de etiske omkostninger er mange.
Befrugtede æg må efter loven opbevares i det flydende kvælstof i 5 år. Hvis forældrene ikke har gjort brug af dem inden de 5 år er gået, vil de blive destrueret. Parret har også mulighed for at donere overskydende befrugtede æg til forskning, hvorefter forskere har lovhjemmel til at lade dem udvikle sig i 14 dage, høste stamcellerne og destruere resten. Nedfrysning og optøning udgør også i sig selv en belastning for de befrugtede æg idet 40 % går til grunde i processen.

Etisk problem, at 40% går til grunde

De etiske problemer ved nedfrysning af befrugtede æg er indlysende og mange. Man kan som behandlingsmodtager undgå de fleste ved kun at få det antal æg befrugtet, som man ved, man kan nå at sætte i verden inden for en 5årig periode, hvis man skulle være så heldig, at alle æg er perfekte og levedygtige. På denne måde undgår man at skulle destruere de spæde liv, og naturligvis også at de bliver brugt til forskning. Tilbage står dog stadig at 40 % går til grunde under nedfrysningen.

Andre veje at gå

I det katolske Italien har man taget konsekvensen af de etiske problemer og fra starten forbudt nedfrysning af befrugtede æg. Dette har inspireret italienske forskere til at gå nye veje og udvikle metoder til nedfrysning af det u-befrugtede æg, et projekt, der ellers har været anset for umuligt, da det ubefrugtede æg er langt mere sårbart end det befrugtede. Denne etisk set helt ukomplicerede metode er nu så langt fremme, at det skønnes at den om kort tid vil kunne tages i brug i behandlingen af barnløse.
Udviklingen i Italien er et strålende eksempel på, at sund og kreativ forskning opstår, når politikere lever op til deres ansvar og beskytter livet.

Af Kerstin Hoffmann, cand. med. 2011