Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Kunstig befrugtning – til liv eller til død?

Det er naturligt for de fleste par/ægtepar at ønske sig børn og at få børn. Men det lykkes ikke for alle. Ca. hvert sjette parforhold/ægteskab er ufrivilligt barnløst. Tidligere var man nødt til at acceptere barnløsheden og indstille sig på et liv uden børn, eller man kunne adoptere. I dag kan sundhedsvæsnet tilbyde ufrivilligt barnløse en række af behandlingstilbud.

Der er mange omkostninger forbundet med behandling for barnløshed. Fysisk er det hårdt for kvindens krop, og den psykiske pris kan være humørsvingninger, depressioner og skuffede forventninger. Parret skal foretage mange svære valg i forbindelse med behandlingstilbudene. Vil de donere “overflødige” æg til andre? Må der forskes på deres “overflødige ” befrugtede æg? I tilfælde af trillingegraviditet, skal det ene foster da aborteres?

Der gives en række forskellige behandlingstilbud til barnløse:

Insemination

Kvindens æggestokke undersøges med ultralydscanner for at finde netop det tidspunkt, hvor der er dannet et modent æg. På ægløsningstidspunktet insemineres sæd fra manden eller fra en anonym donor i livmoderen. 15-20% bliver gravide pr. behandlingsforsøg. Der er ingen bivirkninger ved behandlingen.

De etiske og psykologiske overvejelser knytter sig til insemination med sæd fra anonym donor. Læs mere her.

Hormonbehandling og insemination

Dannelsen af æg kan stimuleres med hormonbehandling, så der ved ægløsningstidspunktet er dannet 2-3 æg mod normalt 1 æg. Ved inseminering på dette tidspunkt med sæd fra manden eller fra en anonym donor bliver 15-20% gravide.

Hormonbehandling giver ofte kvinden fysiske bivirkninger, og ved mange, gentagne behandlinger er der øget risiko for at udvikle kræft i æggestokkene.

Sandsynligheden for flerfoldsgraviditet (tvillinger og trillinger) er øget ved hormonbehandling. I tilfælde, hvor kvinden bliver gravid med trillinger, er det mange steder fast praksis, at opfordre parret til at få fjernet et af fostrene. Lægernes begrundelse er bl.a., at graviditet med tre eller flere fostre øger risikoen for for tidlig fødsel, lav fødselsvægt eller spontan abort af alle fostrene. I aviser og ugeblade kan man jævnlig læse om trillingeforældre, der har følt sig presset til at få det ene foster fjernet. Fosterreduktion foretages ca. 20 gange årligt.

Reagensglasbefrugtning (In Vitro Fertilisering, IVF)

I de tilfælde, hvor befrugtningen ikke kan foregå inde i kvinden, kan man forsøge at befrugte ægget udenfor kvinden i “reagensglas”. Da man gerne vil have flere æg til hvert befrugtningsforsøg, behandles kvinden med hormoner. Herved udvikles der op til ti æg mod normalt et. Ægudtagningen sker under en ultralydsscanning med en tynd nål gennem skeden ind i æggestokkene.

I en skål tilsættes æggene vaskede sædceller, og man håber befrugtning vil finde sted. Der kan udvikles alt fra et til ti befrugtede æg (normalt 3 – 4). Når et æg befrugtes og deler sig normalt, kan det lægges op i livmoderen, hvor man håber, det sætter sig fast og fortsætter sin udvikling på normal vis. Antallet af æg man ønsker befrugtet skal på forhånd aftales med den behandlende læge. Mange klinikker er positive overfor forældres ønsker om kun at få et mindre antal æg befrugtet.

Jo flere befrugtede æg der lægges op, jo større er sandsynligheden for graviditet, men samtidig øges også sandsynligheden for flerfoldsgraviditet. I Danmark må man derfor kun lægge et befrugtet æg op i livmoderen, hvis kvinden er under 37 år. Er kvinden mellem 37 og 41 år må man oplægge to befrugtede æg. Sandsynligheden for en positiv graviditetsprøve efter et forsøg er 45%. Heraf er det kun 65%, der føder et eller flere børn, da nogle vil abortere spontant eller kun være “forbigående gravide”. Succesraten efter tre forsøg er i dag 75%.

Hvis der befrugtes flere æg, end der lægges op i kvinden, skal det på forhånd være aftalt, hvad man vil gøre ved de overskydende befrugtede æg. Der er mulighed for at nedfryse befrugtede æg i op til 5 år for at bruge dem ved et senere oplægningsforsøg. Indtil videre kan kun befrugtede æg kan nedfryses, og kun de “bedste” befrugtede æg tåler nedfrysning – derfor vil nogle befrugtede æg blive bedømt som “for dårlige” og blive destruerede. Bliver de nedfrosne æg ikke brugt i løbet af 5 år, bliver de destruerede.

Forældrene skal også tage stilling til, hvorvidt der må forskes på æggene, før de skal destrueres. Det er lovligt at forske på befrugtede æg, indtil de har nået 14 dages udvikling.

Forældre, der ved, at de er bærere af genetiske sygdomme, bliver tilbudt genetisk undersøgelse af de befrugtede æg for at frasortere de fostre, der kunne have sygdommen.

De etiske konsekvenser

Da menneskeligt liv begynder ved befrugtningen, er destruktion af et befrugtet æg afbrydelse af et liv dvs. en tidlig abort.

Destruktion af befrugtede æg sker i følgende tilfælde:

  • Når det befrugtede æg er af for dårlig kvalitet til at lægge op i livmoderen eller til at nedfryse.
  • Når det befrugtede æg går til under nedfrysning. (40% tåler ikke nedfrysning.)
  • Når det befrugtede æg har været brugt til forskning.
  • Når det befrugtede æg har været nedfrosset i 5 år uden at blive taget i brug.

Af Sygeplejerske Trine Holst Nielsen, 2011