Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Prævention

Hormonel prævention

P-piller

P-pillen består af to hormoner; et østrogent og et gestagent. Lidt forenklet kan forebyggelsen forklares på følgende måde:
1. Hormonerne undertrykker ægløsningen.
2. Hormonerne, særligt det gestagene, påvirker slimhinden i livmoderhalsen til at producere et sejt og uigennemtrængeligt sekret og på den måde forhindre sædcellernes indtrængen.
3. Hormonerne, særligt det gestagene, hæmmer livmoderslimhindens udvikling. Under en normal cyklus vokser slimhinden sig tyk og blød i dagene efter ægløsningen – klar til at modtage et evt. befrugtet æg. Gestagene hormoner forhindrer dette, og slimhinden bliver tør og flad. Et eventuelt befrugtet æg vil ikke kunne fæstne sig.

Undertrykkelse af ægløsningen er den væsentligste faktor i forebyggelsen, men svigter denne, bidrager de to andre funktioner.

At undertrykkelsen af ægløsningen ikke er fuldstændig kan man først og fremmest registrere ved at kvinder, der bruger p-piller, også bliver gravide. Pearlindeks er et mål, der angiver kontraceptive midlers effektivitet som antal indtrådte graviditeter pr. 100 kvinder efter et års anvendelse. Pearlindeks for p-piller set under et er 0,3  ved ideel anvendelse, og 9 ved typisk anvendelse.* Dvs. at 3 ud af 1000 kvinder, der bruger p-piller fuldstændig korrekt, ikke bare har ægløsning, men også opnår graviditet og, at dette antal stiger til 9 ud af 100, når p-pillerne bliver brugt ude i det virkelige liv.
En ældre hollandsk undersøgelse foretaget med en række forskellige p-pilletyper viser desuden, at ægløsning forekommer hos godt 3% af de kvinder, der bruger de pågældende p-piller i et kontrolleret forsøg**

De etiske betænkeligheder ved p-piller knytter sig til den mulighed, at p-pillerne fejler i første del af cyklus, så ægløsning og befrugtning faktisk indtræffer, men bevarer sin virkning i slutningen af cyklus og dermed forhindrer det nye liv i at gro fast i livmoderen. Dette vil være at betragte som en meget tidlig abort. Læs mere: P-piller kan de forsvares?

P-ring og p-plaster

P-ringen er en fleksibel plast-ring, der anbringes i skeden, hvor den afgiver hormon i 21 dage. P-plaster er et tyndt hudfarvet depotplaster, der afgiver hormon og skal skiftes hver uge. Både p-ring og p-plaster indeholder de samme to hormoner som p-piller, dog i mindre mængde, da de optages via hhv. slimhinde og hud, og ikke gennem tarmkanalen. Den mængde hormon, der ender i blodbanen er dog den samme som ved brug af p-piller, og virkningsmekanismen og dermed den etiske problematik er da også den samme som ved brug af p-piller.

Mini-piller

Minipiller indeholder kun gestagen. De findes i både en lavdosis og en højdosis udgave.
Virkning og sikkerhed i højdosis-minipiller kan sammenlignes med p-pillernes: hæmmer ægløsningen, danner sejt sekret i livmoderhalsen og undertrykker væksten af livmoderens slimhinde.
Lavdosis-minipiller påvirker alene slimhinden i livmoderhalsen, så der dannes et sejt sekret, der forhindrer sædceller i at trænge igennem. Pillerne har dog også en svag påvirkning af livmoderslimhinden, hvorfor man ikke kan udelukke at der ved brug af pillerne kan forekomme en befrugtning, der udstødes pga. ringe vilkår i livmoderen.

P-staven

Dette er en tændstikstor stav, der anbringes lige under huden på underarmen. Staven afgiver gestagent hormon og er godkendt til at sidde i tre år. Staven undertrykker ægløsningen, danner sejt sekret, og påvirker livmoderslimhinden.
Metoden er meget sikker, da ægløsningen undertrykkes effektivt, da der ikke skal huskes en pille.
Hormonniveauet er højt det første år og daler herefter, hvorfor der hos enkelte ses forstadier til ægløsning. Der er i et studie observeret et tilfælde af ægløsning så tidligt som 16 måneder efter indsættelse af staven.*** Samme studie viser dog også, at påvirkningen af æggestokkene og påvirkningen af livmoderslimhinden følges ad, hvorfor det er sandsynligt at antage, at livmoderslimhinden i tilfælde af ægløsning vil være klar til at modtage et evt. befrugtet æg.

Hormonspiral

Hormonspiralen Mirena er en spiral, der udskiller gestagent hormon lokalt inde i livmoderen. Herved hæmmes livmoderslimhindens udvikling, så den ikke er i stand til at tage imod et evt. befrugtet æg. Samtidig dannes, som ved minipiller, en kraftig slimprop i livmoderhalsen. Effekten på slimhinden kan varierer fra person til person. Ægløsningen påvirkes i begyndelsen, men man skønner at alle kvinder har normal ægløsning efter at have brugt hormonspiral et år. Hormonspiralen skal udskiftes hvert 5. år. Ved brug af hormonspiralen kan der derfor forekomme en befrugtning, der udstødes pga. ringe vilkår i livmoderslimhinden.

Fortrydelsespiller

Fortrydelsespillen NorLevo indeholder gestagen i en høj dosis. Det er det samme hormon, som man finder i minipiller. Fortrydelsespillen har dokumenteret virkning op til 72 timer (3 dage) efter et ubeskyttet samleje. Pillernes virkning er afhængig af, hvor lang i sin cyklus kvinden er. Tages pillerne inden ægløsningen, kan pillerne udskyde denne og hindre en evt. befrugtning. Tages pillerne omkring æggløsningstidspunktet eller umiddelbart efter kan en befrugtning ikke hindres og pillernes virkning beror da på, at livmoderslimhinden sættes i en fase, hvor den ikke kan tage imod det befrugtede æg. Pillerne virker da som en meget tidlig abort.

Fortrydelsespillen Ellaone har dokumenteret virkning op til 120 timer (5 dage) efter ubeskyttet samleje. Ellaone virker ved at blokkere for det graviditetshormon, som er nødvendige for påbegyndelse og vedligeholdelse af graviditet.**** Man mener, at den primære mekanisme er hæmning eller forsinkelse af ægløsningen, men ændringer i livmoderslimhinden medvirker også til effekten, hvorfor pillen også kan virke som en meget tidlig abort.

Spiral

En spiral er et kobberholdigt fremmedlegeme, der anbringes i livmoderhulen. Spiralens kobberpåvirkning hæmmer æg- og sædcelles frugtbarhed, men hvis befrugtning sker forhindres det befrugtede æg i at sætte sig fast i livmoderens slimhinde. Spiralen virker derfor som en meget tidlig abort.

Konklusion

Al hormonel prævention er forbundet med en varierende risiko for ægløsning med mulighed for en befrugtning og efterfølgende udstødning (fra ‘ganske lille’ til ‘betragtelig’) – altså risiko for en meget tidlig abort. Eneste undtagelse er hormonstaven Implanon, hvis denne skiftes efter 15 måneder.

Alternativer

Der er desværre ikke så mange alternativer til den hormonelle prævention.
Alt efter hvor man er i sit livsforløb kan en af følgende muligheder dog vælges, uden at gå på kompromis med ønsket om at respektere livet fra befrugtningen:

Naturmetoder

Kvinden har altid ægløsning 13 dage før menstruationen starter. Det ubefrugtede æg har en levetid på 24 timer, hvis det ikke befrugtes, mens sædceller kan holde sig i live i op til 5 dage. Man kan derfor maksimalt blive gravid fra fem dage før ægløsningen til en dag efter ægløsning.

Kalendermetoden (sikre perioder) – udnytter at man kan regne sig frem til ægløsningen og de frugtbare dage. Metoden kan kun bruges af kvinder, der menstruerer meget regelmæssigt.

Billingsmetode – udnytter den faktor, at kvindens vaginalsekret ændrer konsistens i den frugtbare periode. Kvinden holder øje med sekretet og parret er afholdende de frugtbare dage. Kræver lidt øvelse og er naturligvis ikke 100% sikker. Metoden bruges over store dele af verden – også at kvinder, der menstruerer uregelmæssigt. (Vejledningspjece om metoden kan rekvireres hos Respekt for Menneskeliv.)

Temperaturmetoden – udnytter den faktor, at kvindens kropstemperatur stiger omkring ægløsningstidspunktet.

Der findes også hjælpemidler, der kombinerer temperaturmetoden og kalendermetoden (sikre perioder). Lady Comb, f.eks.består af et lille smart mundtermometer monteret på en lille computer, hvori man indtaster forskellige data omkring sin menstruationscyklus. Derefter skal man måle sin temperatur hver morgen – og en lille lampe på computeren lyser enten, grøn, gul eller rød og signalerer dermed, hvor tæt man er på ægløsning. Metodens sikkerhed er afhængig af at man har en nogenlunde regelmæssig cyklus og at man diciplineret bruger anden prævention på de frugtbare dage. Læs mere her.

Barrieremetoder

Kondom, pessar o.lign kan bruges i den frugtbare periode som suplement til de ovenstående, eller hver gang som eneste metode. Beskyttelsen øges ved samtidig brug af sæddræbende gel.

Sterilisation

Hvis man ved, at man ikke skal have flere børn, kan man lade sig sterilisere. Det er et meget lille indgreb for manden og et lidt større – men stadig ikke særlig stort – indgreb for kvinden. Indgrebet har ingen indvirkning på seksualfunktionen hos nogen af parterne, selv om der er en del mytedannelse på dette område. Mandens sædvæske vil mangle sædcellerne, men ellers se ud som den plejer. Ligeledes vil kvinden menstruere helt som før.

* Pearl index (Pro Medicin)

** Ovarian activity during low dose oral contraceptives. N. Van der Vange, Contemporary Obstetrics and Gynaecology, 1988

*** Ultrasound Obstet Gynecol 2002; 20: 377–380Blackwell Science, LtdUltrasonographic features of the endometrium and the ovaries in women on etonogestrel implant

**** irf.dk Ellaone (30mg ulpristal acetat)

Mere info om virkningsmekanismer: Apoteket.dk –  Netdoktor.dk

 

Af cand. med. Kerstin Hoffmann, opdateret april 2017