Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Hvordan ved man om fostre kan føle smerte?

I 2013 udkom en videnskabelig artikel, som dokumenterede, at fostre kan reagere på smerte med ansigtsudtryk, der ligner nyfødtes udtryk for smerte. Artiklen er et indlæg i den videnskabelige debat om, hvorvidt fostre kan føle smerte, og hvilke konsekvenser, det skal have for vores behandling af dem. Spørgsmålet er temmelig kompliceret at besvare, da det er svært at måle smerte, når man ikke kan spørge fosteret hverken under eller efter smertepåvirkning. Det er derfor nødvendigt at se på følgende spørgsmål: Hvilke elementer er nødvendige for at føle smerte, og hvornår udvikles de? Hvordan kan man måle smerte på fostre? Skal smerten være bevidst for at være reel?

Smertebanerne

Vejen fra en smertefuld påvirkning til hjernens opfattelse af samme, består let forenklet af tre dele med nervebaner imellem. Hvis man skærer sig i fingeren, opfanges signalet af smertesensorer i huden, og på millisekunder rejser signalet med en elektrisk strøm via nerver til hjernens thalamus (en kerne i mellemhjernen), som sender informationen videre til hjernebarken, hvorved man forstår, at man har skåret sig i fingeren, så man kan finde plaster frem. Smertesensorerne udvikles omkring 7. graviditetsuge, thalamus omkring uge 18 og hjernebarken omkring 26. uge.

Smerteforsøg på fostre

Fostre bliver udsat for smerte i forbindelse med kirurgiske indgreb, der skal reparere fødselsdefekter som f.eks. rygmarvsbrok, mens barnet stadig er i livmoren, samt når det er nødvendigt med blodtransfusion. Desværre er det ikke muligt at måle på de smertebaner, der fører ind til hjernen, så man måler på reaktionen. Det giver nogle problemer med fortolkningen. Et foster, der bliver påført smerte, reagerer ved at trække sig væk. Allerede i uge 8 reagerer det på berøring, og i uge 20 er der sikre reaktioner på smertepåvirkning. Ultralydsskanninger af fostres ansigter viser, at et foster kan skære ansigt i uge 24. Hen over de følgende uger udvikler udtrykkene sig og bliver mere tydelige. Bevægelserne kan dog også fortolkes som reflekser snarere end som bevidste reaktioner.

Reagerer med stresshormoner

Fostre der fik blodtransfusioner, fik målt stresshormoner før og efter, og det blev sammenlignet med fostre, der blev bedøvet. Her var der en klar forskel på bedøvelse eller ej; de fostre, der blev bedøvet, producerede langt færre stresshormoner. Fosteret er fuldt ud i stand til at producere stresshormoner omkring uge 18. Derfor er det også blevet almindelig praksis at bedøve fostre, der skal opereres, før de bliver født, og der er rimelig enighed om, at der skal bedøves fra omkring uge 20.

Bevidst smerte?

Enigheden holder dog op, hvis man spørger, om fostre føler den smerte, de bliver udsat for. Mange argumenterer for, at smerten ikke kan være bevidst hos et foster på 20 uger, idet hjernebarken ikke er udviklet på det tidspunkt. De mener, der er tale om rene reflekser, der ikke har betydning for fosterets udvikling. Det har dog for nylig vist sig, at hjernebarken ikke er nødvendig for at opleve smerte. Børn, der er født uden store dele af hjernebarken, har vist sig at føle smerte, og voksne, hvor man har fjernet forbindelsen til hjernebarken (fx fordi man har fjernet en tumor), føler stadig smerte – dette er i modsætning til de voksne, der har fået fjernet thalamus. Man kan derfor ikke sætte lighedstegn mellem hjernebark og bevidst smerte.

Fostre i coma?

Det har tidligere været antaget, at fostre er i en slags comalignende tilstand uden hukommelse. Det hænger dog dårligt sammen med den nyfødte, der kender sine forældres stemmer og kan huske melodier fra før fødslen. Det passer også dårligt med operationslægers erfaring med, at det er nødvendigt at bedøve fostre, før man opererer dem, for at undgå deres bevægelser på grund af smerter.

Smertens effekt på fostre

Det tætteste, man kommer på et bevis på fostres følsomhed overfor smerte, er studier, der viser, hvordan for tidligt fødte børn reagerer på smerte oplevet på børneintensivafdelingen. Jo flere smertefulde oplevelser, jo mere reagerede de på hælblodprøven. Senere i livet reagerede de også mere eller anderledes på smerte. De kan ikke huske, hvad der er sket, men deres nervesystem er alligevel blevet ændret, så det “husker” smerterne – måske resten af deres liv.

Fostres smerte

Alle de elementer, som er nødvendige for at opleve smerte, er altså til stede i hvert fald fra 20. graviditetsuge og muligvis før, både de anatomiske, fysiologiske og hormonelle. Da fostre tydeligvis reagerer på smerte, er det mest oplagt at konkludere, at de kan opleve smerte, der godt nok ikke lagres i en bevidst hukommelse, men derimod som en fysiologisk hukommelse og ændret adfærd. Det konkluderes derfor i flere artikler, at man bør bedøve fostre fra 20. uge ved smertefulde indgreb. Mange forskeres insisteren på, at man skal være bevidst for at kunne føle smerte, er måske netop fordi de er bange for konsekvenserne af, at fostre kan føle smerte. For så er det måske i virkeligheden ikke bare en cellemasse, man kan behandle efter forgodtbefindende.

Af Vibe Hellmund, læge
Bragt i Retten til Livs blad LIV maj 2014

For spørgsmål eller kildehenvisning, skriv til vibe.hellmund@gmail.com