Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Har kvinden ikke ret til at råde over sin krop?

Alle har ret til at råde over deres egen krop, men den ret er ikke grænseløs. Ingen har ret til at gøre hvad som helst med sin egen krop. Jeg har ikke ret til at svinge med næven hvor som helst -f.eks. der hvor din hage befinder sig. Retten over ens egen krop begrænses altså af andres rettigheder.

Mats Selander tager i denne artikel fat på det vigtige spørgsmål: Hvor tungtvejende er fostrets ret over sin krop i forhold til kvindens ret over sin? Læs: Abort og kvindens ret over sin krop.

Myten om strikkepindene

Hvis loven om fri abort blev afskaffet igen, ville vi så ikke få kvaksalveren, køkkenbordet og strikkepindene tilbage?
I denne artikel argumenterer forfatteren for, at det er en myte, at vi fik fri abort pga. frygten for strikkepindene. Derfor er der heller ingen grund til at tro, at de ville komme tilbage, hvis abort igen blev forbudt. Læs: Myten om strikkepindene.

Juridisk abort til mænd

Juridisk abort til mænd er ideen om, at en mand kan adskille sig fra sit kommende barn indenfor den tidsperiode, hvor det er muligt for kvinden at få en fysisk abort.
Ønsket begrundes med, at faderen i ligestillingens navn skal have samme mulighed som kvinden for at slippe for både den følelsesmæssige og den økonomiske binding til et barn, man ikke har planlagt. På den måde får manden ret til samme frihed, som kvinden i forbindelse med en graviditet.

Voldtægt og incest

En voldtægt er et dybt krænkende overgreb. Enhver kvinde skal beskyttes imod et sådant overgreb. Men ved en voldtægt kan der faktisk være to lige uskyldige parter: voldtægtsofferet og det barn, der måske er kommet ud af det – og de har samme værdi. Eller mener vi, at et menneske, der er et resultat af en voldtægt, er mindre værd end andre mennesker…? Kristendommen lærer, at alle mennesker har lige meget værdi, uanset omstændighederne de er blevet til under. Læs: Voldtægt og incest – to ofre

Bortadoption

Mange anser bortadoption for at være noget af det værste, man kan udsætte et barn for. Så hellere få det fjernet ved en abort.
Det er som om realiteterne bag en abort – at et lille menneskeliv bliver slået ihjel – bliver fortrængt. Denne artikel argumenterer for, at den gravide kvinde, der vælger at bortadoptere, fordi hun ikke kan se nogen anden udvej for sig selv og sit barn, bør have vores største respekt, for hvordan kan det være bedre, at hun vælger døden for sit barn? Læs: Bortadoption, den oversete mulighed

Om begravelse af aborterede børn

I dag er det almindeligt, at man begraver eller kremerer aborterede fostre. Men udstiller dette ikke bare det grelle og selvmodsigende dilemma, som fortalere for den fri abort står i: På den ene side vil begrunder man retten til abort med, at der er kun er tale om noget fostervæv og ikke et medmenneske med rettigheder, og på den anden side accepterer man det indlysende, at også et foster er et menneske og derfor har krav på at blive behandlet med respekt? Læs: Begravelse af aborter

Når den aborterede overlever

Sundhedspersonale på landets fødeafdelinger skal nu med nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen vise omsorg for børn, der overlever en senabort. Læs: Hykleri og kynisme

Abort på kant med lovgivningen

En ung medicinstuderende er med ved en scanning af en abortsøgende kvinde. Scanningen skal fastlægge det ufødte barns alder, og det er lægens ansvar at sikre, at graviditeten ikke er længere end 12 uger. Men flere ting undrer den medicinstuderende. Bliver der manipuleret med målingerne, for at kvinden kan få abort? Læs den personlige beretning: Abort på kant med loven