Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
II: Fri abort redder kvinders liv

Påstand:

“Fri abort redder kvinders liv!”

Svar:

Hvis den frie abort bliver afskaffet, vil uønsket gravide være tvunget til at risikere liv og lemmer ved at få foretaget illegale aborter under uhumske forhold hos kvaksalvere. Og ønsker vi måske, at kvinder skal dø?
Dette argument møder man meget tit som abortmodstander, og det kan være yderst effektivt, fordi det appellerer til vores følelser. Selvfølgelig vil vi ikke have, at kvinder skal dø! Det ville være en tragedie, om bare en enkelt kvinde døde på denne måde. Så hvordan kan vi dog forsvare vores kamp mod abort?
Har dette scenarie, at massevis af kvinder ville blive tvunget i armene på kvaksalvere og dø på operationsbordet, hold i virkeligheden?

Et argument, der manipulerer

I sidste ende har det ingen relevans for min holdning til abort, om denne påstand er sand, falsk eller et sted midt imellem. Når jeg alligevel har et brændende ønske om at komme til bunds i påstandens validitet, er det simpelthen, fordi jeg hader, at argumentet, ved at appellere til min medmenneskelighed, manipulerer mig til at afstå fra at forsvare de medmennesker, der har mest brug for min hjælp. Vi bør altid tænke kritisk og afsløre løgn og manipulerende retorik (også når det gælder vores egne argumenter).

Forbud mod abort øger ikke mødredødelighed

Alle undersøgelser peger faktisk på, at illegale aborter ikke var mere dødelige for kvinden end de legale, og at der ikke er nogen grund til at tro, at de skulle være det i fremtiden, hvis abort blev forbudt. Det er også påfaldende, at hvis man sammenligner mødredødeligheden (kvinder der dør i forbindelse med graviditet eller abort) i forskellige lande i Europa, så er den ikke højere i de lande, der forbyder abort, end i de lande, der tillader abort. Et land som f.eks. Polen, der har Europas mest restriktive abortlovgivning, har et af de laveste dødstal.
Man må også spørge sig selv, hvad det er for et syn, man har på kvinder, hvis man tror, de ville være dumme nok til at risikere deres liv på den måde i et velfærdssamfund, hvor det at få et barn uden for ægteskabet ikke længere er den sociale og økonomiske katastrofe, det var for hundrede år siden.
Det er vigtigt, at man i en diskussion altid får skilt fup fra fakta, så samtalen bygger på et så sandfærdigt grundlag som muligt. Men husk, at hvis du sætter dig for at overbevise din modpart om, at hans påstand er falsk eller i bedste fald overdrevet, så risikerer du, at hele jeres samtale kommer til at dreje sig om det.
Det kan let blive et sidespor, som fører jer væk fra emnets kerne, væk fra den egentlige grund til at abort er forkert.

Et foster er et værdifuldt menneske

Men! Lad os for argumentets skyld antage, at vores modpart har ret, og at hundrede eller måske tusinder af kvinder vil dø som følge af en illegal abort, hvis den fri abort bliver afskaffet.
Ville det ændre min holdning til abort? Nej! For det ændrer ikke ved sagens kerne – at fosteret er et værdifuldt menneske, og at ingen har ret til at tage dets liv. Naturligvis skal det være forbudt at slå små mennesker ihjel. Skulle der være noget galt med en lov, der forbyder, og gør det potentielt farligt for mødre at slå deres egne børn ihjel? Kvinden, der søger aborten, er på mange måder selv et offer – ikke en koldblodig morder. Dette ændrer dog ikke ved, at hun slår et menneske ihjel, et menneske som har krav på statens beskyttelse. Man kan ikke lovliggøre mord på en bestemt gruppe mennesker for at tilgodese en anden gruppes velbefindende.

Find ueninghedens kerne

Men det er jo netop dér, vi er uenige. Argumentet om de illegale aborter bygger på den antagelse, at det ufødte barn ikke har samme menneskelige værdi som dig og mig, og at det derfor reelt kun er kvindens liv og kvindens helbred, der er på spil. Det er meget vigtigt, at vi forstår, at det er den tankegang, der ligger bag, for den er så fundamentalt forskellig fra vores. Din modpart har et helt andet udgangspunkt end dig, og netop derfor er det vigtigt at afsløre den antagelse, der ligger skjult i argumentet, og forhåbentlig flytte fokus hen på det, der betyder noget: Hvad er den ufødte? Værdifuldt menneske eller kvindens ejendom? (Nogle mener, at man kan sige ja til begge ting, men det må vi se på en anden gang.)
Hvis fosteret er et værdifuldt menneske, så skal det selvfølgelig være ulovligt at slå det ihjel, ligesom det er forbudt at slå alle andre mennesker ihjel. Hvis fosteret derimod ingen reel værdi har, ja så er der slet ingen grund til at komme med yderligere retfærdiggørelse, så ville det være ligesom at få trukket en tand ud, og det er der jo ingen grund til at gøre ulovligt. Argumentet om kvinders død i illegale aborter er altså ugyldigt uanset hvad.

God dialog er venlig og åben

Lad os bestræbe os på altid at være venlige og åbne i vores tilgang til andre, også når vi møder folk, vi bare ikke kan nå ind til. Mange har et personligt forhold til abort, og der kan være mange og stærke følelser, der får dem til aggressivt at holde fast i deres holdning. Vi kan bare håbe, at de engang vil åbne sig op, og at de til den tid vil huske nogle af de ting, vi sagde til dem.
Tænk altid på, at den, du taler med, sandsynligvis har de bedste intentioner. De tror rent faktisk, at det de kæmper for, er ubestrideligt godt og retfærdigt. Kernen i vores argumentation må altid være, at fosteret er et menneske på lige fod med os andre.
Som abortmodstandere er vi ikke ”på babyens side” eller ”imod kvinderettigheder”, vi er på livets side. Hvorfor ikke skabe et samfund, der værner om mor og barn og behandler dem begge som de værdifulde mennesker, de er?
Vi ønsker jo bare et land, hvor staten beskytter alle menneskers rettigheder, først og fremmest deres ret til at leve.

Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg
Bragt i Retten til Livs blad LIV oktober 2014

___
Læs: De Illegale Aborter – et kompetent alternativ eller russisk roulette? af Lau Sander Esbensen, Bibliotek for Læger marts 2000
Vedr. mødredødelighed: Trends in maternal mortality: 1990 to 2013, WHO