Det aborterede barn har ændret status
I begyndelsen af marts 2011 kom det frem, at flere medlemmer af Det Etiske Råd ønsker en ensartet praksis i forbindelse med håndtering af aborterede fostre. (Læs udtalelse fra Etisk Råd). For bare få år siden var det almindelig praksis, at man på hospitalerne destruerede de aborterede fostre sammen med biologisk affald, hvilket er i overensstemmelse med Miljøministeriets vejledning fra 1998, der bekendtgør, at det aborterede barn er at betragte som vævsaffald på linje med “andet” biologisk affald.
Hospitaler kremerer eller begraver aborterede fostre
Der er imidlertid sket det, at de fleste af de hospitaler (22 ud af 25), der foretager aborter, har ændret praksis, således at man nu enten kremerer eller begraver de aborterede fostre. Denne ændring i praksis kunne skyldes, at hospitalerne er blevet mere opmærksomme på, at forældre til et aborteret foster kan føle stor sorg over aborten. At disse forældre i det hele taget føler sorg kunne begrundes med, at de til en vis grad betragter det aborterede foster som et barn og ikke blot som biologisk affald eller såkaldt ”fostervæv”. Tilsyneladende er der i de senere år i dele af befolkningen sket en generel forandring i synet på fosteret, således at det i højere grad betragtes som et barn. Denne ændring kunne muligvis begrundes med, at den udbredte brug af fosterscanninger taler sit tydelige sprog; at dette er barn og ikke blot en deform celleklump.
Et selvmodsigende dilemma udstilles
At man er begyndt at begrave eller kremere aborterede fostre udstiller imidlertid det grelle og selvmodsigende dilemma aborttilhængere står i: På den ene side vil man forbeholde sig retten til abort (”der er bare tale om noget fostervæv og ikke et barn”), og på den anden side hævder man at fosteret alligevel er barn og derfor har krav på at blive behandlet med respekt. Disse selvmodsigende positioner udtrykker dels en rådvildhed, men kan også siges at være udtryk for en forfærdende kynisme, fordi man anerkender, at der er tale om et barn. Bliver begravelsen af fosteret så ikke blot et forsøg på at dulme egen dårlige samvittighed over at have slået et barn ihjel? – det ser næsten sådan ud, og hvis dette er tilfældet er ønsket om begravelse både hyklerisk, kynisk og absurd.
Af cand. mag. Anders Sune Hansen
Skal kirken begrave?
“Hvis kirken forventes at træde til som begravelsesvæsen, bliver kirken fedtet ind i et dybt uværdigt spil, som handler om, at staten med den ene hånd slår de små børn ihjel, mens den med den anden hånd sætter kirken til at give de ihjelslåede en værdig begravelse. Det er en himmelråbende modsætning, som kirken ikke kan stille op til,” skriver sognepræst Henrik Højlund, i Kristeligt Dagblad: Begrav fostrene, frihold evangeliet.