Abort er ikke en forfatningssikret ret
24. juni 2022 vil i lang tid stå som en sejrsdag for den amerikanske Pro Life-bevægelse. Det var dagen, hvor højesteretten med den såkaldte Dobbs v. Jackson Women’s Health Organisation-afgørelse fastslog, at abort ikke er en forfatningssikret ret i USA. Afgørelsen trumfede således de tidligere afgørelser, Roe v. Wade fra 1973, der havde givet kvinder ret til abort frem til uge 24 i hele USA, samt Planned Parenthood of Southeastern Pennsylvania v. Casey fra 1992, der havde bekræftet Roe v. Wade.
Historisk baggrund
Roe vs. Wade-sagen tog sin begyndelse i 1969, da Norma McCovery som 21-årig blev gravid. Under pseudonymet Jane Roe lagde hun i 1970 sag an mod den lokale distriktsanklager, Henry Wade, deraf navnet Roe v. Wade. På det tidspunkt var abort i de fleste tilfælde nemlig ulovligt i hendes hjemstat Texas. Sagen endte i den amerikanske højesteret, hvor syv ud af ni dommere 22. januar 1973 fastslog, at Texas’ abortlovgivning stred imod 14. amendment*. De 27 amendment’s er tilføjelser til den amerikanske forfatning, og den 14. er et værn mod, at staten kan berøve borgerne deres frihedsrettigheder, hvilket højesteretten tolkede Texas’ abortlov som et udtryk for. Med denne afgørelse blev abort frem til slutningen af tredje trimester – omkring 24. uge, hvor man mente, at fosteret var levedygtigt udenfor moderen – en forfatningssikret ret i USA.
I 1989 og 1990 vedtog Pennsylvania, under ledelse af guvernør Robert Casey, en række love, der gjorde det sværere for kvinder at få adgang til abort. Dette førte til, at den lokale afdeling af Planned Parenthood lagde sag an mod Casey. Planned Parenthood er en amerikansk organisation, der arbejder med såkaldt reproduktiv sundhedspleje og er kendt for sin pro-choice-holdning i abortspørgsmålet. Afgørelsen faldt i 1992 ud til Planned Parenthoods fordel, og med Planned Parenthood of Southeastern Pennsylvania v. Casey fastslog højesteret igen, at abort var en forfatningssikret ret. Abort som en forfatningssikret ret hviler altså på disse to højesteretsafgørelser fra henholdsvis 1973 og 1992, og det er dem, der nu et blevet omstyrtet.
Den nye tolkning af loven og delstaternes reaktion
I 2018 vedtog Mississippi den såkaldte Gestational Age Act, også kaldet HB 1510, der forbyder alle aborter efter 15 ugers graviditet. Det fik Mississippis eneste licenserede abortklink, Jackson Women’s Health Organization, til at føre en retssag, hvor den lokale distriktsdomstol og efterfølgende appeldomstolen fastslog, at Gestational Age Act var imod den forfatningssikrede ret og derfor ikke lovlig. Sagen blev imidlertid appelleret til højesteret, der i 2021 blev enige om at kigge på den. Resultatet forelå 24. juni 2022 med Dobbs v. Jackson-afgørelsen; her stemte seks højesteretsdommere i Mississippis favør, og fem af dem stemte også for at trumfe afgørelserne fra Roe og Casey.
Det er værd at understrege, at Dobbs v. Jackson ikke i sig selv er en ulovliggørelse eller begrænsning af aborten i USA. Det er derimod en ophævelse af, at abort skulle være en forfatningssikret ret, og således er abortlovgivningen blevet decentraliseret, så det er nu op til de enkelte stater selv at bestemme en lovgivning på området. Det betyder, at nogle stater har indført strammere lovgivning, fx Texas og Louisiana, hvis ”trigger-love”** gør abort så godt som ulovligt. Omvendt er der andre stater, fx Oregon, Washington og Minnesota, der gjort tilgangen til abort nemmere.
Pro-life i USA og Danmark i lyset af ændringen
Dobbs V. Jackson bliver fejret som en stor sejr af den amerikanske pro-life-bevægelse, hvilket det også er. Samtidig er den dog også kun et skridt på vejen, om end et vigtigt et af slagsen. Abort er stadig lovligt i mange stater i USA, og målinger viser, at en majoritet af befolkningen er for abort, men dog med visse begrænsninger for manges vedkommende. Derfor er der også stadig et vigtigt arbejde at gøre, både ift. at præge lovgivningen og skabe en mentalitetsændring i den amerikanske befolkning.
Dobbs V. Jackson har også sat sine spor udenfor USA. Herhjemme har SF som reaktion på afgørelsen i USA foreslået at grundlovssikre retten til abort, ligesom Enhedslisten og Venstre har åbnet for at hæve den danske abortgrænse. Med den amerikanske højesteretsafgørelse og WHO’s abortanbefaling tidligere på året (omtalt i sidste nr. af LIV, red.) er der blevet igen blevet åbnet for abortdebatten i Danmark, hvilket meget vel kan være en unik mulighed for den danske pro-life-bevægelse. Lad os gribe den.
*Betegnelsen amendment anvendes oftest i juridisk sammenhæng om ændringer af USA’s forfatning, der trådte i kraft i 1789.
** Nogle stater havde inden dommen vedtaget såkaldte ”trigger-love”, som indebar, at i det øjeblik højesteretsafgørelsen ophævede tidligere lovgivning på området, ville der øjeblikkeligt træde en ny, lokal lovgivning i kraft.
Af Jonathan Oehlenschläger Rasmussen, stud.theol.
Bragt i Retten til Livs medlemsblad LIV oktober 2022