Europarådet styrker samvittighedsfriheden
Europarådet behandlede 7. oktober 2010 et resolutionsforslag, bla. støtte af Sverige, der havde til formål at begrænse sundhedspersonales mulighed for at sige nej til at medvirke ved abort. Forslaget gik endvidere ud på, at personale, der bad sig fritaget, skulle begrunde fritagelsen og derefter indberettes til et centralt register.
Forsøg på at nægte samvittighedsfrihed afværget
Forslaget blev dog ikke vedtaget. I stedet vedtog Europarådet en resolution, der stadfæster, at ingen – hverken enkeltpersoner, hospitaler eller institutioner skal tvinges, holdes ansvarlige eller diskrimineres for at nægte at udføre, huse, assistere ved eller henvise til en abort.
Læs den vedtagne resolution 1763: The right to conscientious objection in lawful medical care (7. oktober 2010)
Danmark: Fritagelse for medvirken er indskrevet i Sundhedsloven
§ 102: Læger, sygeplejersker, jordemødre, sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter, for hvem det strider mod deres etiske eller religiøse opfattelse at foretage eller medvirke til svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, skal efter anmodning fritages herfor. Tilsvarende gælder for personer, der er under uddannelse til et af de nævnte erhverv.
Sverige: Jordemødre tvinges til at medvirke ved abort
Jordemødre kan ikke fritages for at medvirke ved abort i Sverige. Den svensk jordemor og modstander af abort, Ellinor Grimmark, blev efter tre jobafslag i Sverige tvunget til at søge arbejde i Norge. Vil man ikke medvirke ved abort kan kan ikke få job i Sverge!
Grimmark anmeldte i 2014 de tre sygehuse, der afviste hendes jobansøgning til diskriminationsombudet, men tabte sagen. Sammen med en kollega, der ligeledes var blevet afvist rejste hun sagen ved den Europæiske menneskerettighedsdomstol. Men også her blev sagen afvist. (Læs afgørelsen marts 2020).
Menneskerettighedsadvokat Ruth Nordström, der repræsenterede de to jordemødre, påpegede efter afgørelsen det dybt problematiske i, at jordemødre, der påberåber sig samvittighedsfrihed, i princippet udelukkes fra at udøve deres erhverv i Sverige – og dette i en situation, hvor der er mangel på jordemødre.
“Resten af EU-landene og stort set alle medlemsstater i Europarådet, herunder Norge og Danmark, har en generel bestemmelse om samvittighedsfrihed eller særlig regulering af samvittighedsfrihed for sundhedspersonale. Dette bør også være muligt i Sverige,” siger hun til Valdenidag.se