Når feminismen bakker op om et samfund imod abort
Af Cecilie Højlund Roswall, cand. public.
Ligestilling mellem kvinder og mænd. Det er kort sagt, hvad feminismens kompas er indstillet efter, og det er umiddelbart et prisværdigt ærinde. Når kvinden bliver gravid, opstår der straks kønslig ubalance. Mens manden uhindret kan fortsætte sin færd op ad karrierestigen, er kvinden sat bagud – allerede under graviditeten, hvor graviditetssymptomer for en dels vedkommende sætter en begrænsning for deres indsats på arbejdsmarkedet. Når først barnet er født, kulminerer uligheden: Kvindens muligheder for at udfolde sig er nu begrænset af et lille barn. Manden kan fortsætte derudaf. Derfor markeres det som en stor sejr for kvindekampen, da kvindens ret til provokeret abort blev lovliggjort i 1973. Kvinden fik frihed til at fravælge barnet i maven. Uddannelsen, ungdommen, arbejdslivet – tilværelsen kunne fortsætte uændret. Feminismen fik sat et stort flueben: ligestilling mellem kvinde og mand.
Spørgsmålet er, om det dybest set var kvinderne, feminismen sejrede på vegne af. Kunne man forestille sig, at det snarere var politiske strømninger? Samfundsøkonomien? En mandsdomineret, løssluppen seksualmoral på bekostning af både kvinder og ufødte børn?
Et Danmark hvor abort er ulovligt – med feministiske briller
I resten af denne tekst vender vi det hele på hovedet ud fra følgende hypotetiske kriterie: I Danmark er det ulovligt at få foretaget en abort – og feminismen bakker op om netop dette. Hvordan ville feminismens argumentation mon se ud?
Feminister ville først og fremmest kæmpe for at gøre kvinders vilkår med barn langt bedre, end de er i dag. De ville problematisere serien ”De unge mødre”, der fremstiller unge mødre som uansvarlige, umodne og dumme. De ville arbejde for jobmuligheder med større fleksibilitet for kvinder med børn. Listen fortsætter. Pointen er: Feminister ville kæmpe indædt for, at der ikke er noget, der hedder ”at få børn i utide”.
Bedre forhold for kvinder med børn
I sit udgangspunkt fremhæver feminismen kvinders samfundsmæssige betydning, ligeværd med mænd og individuelle værdi. Kvindens ønsker og bestræbelser skal bakkes op. Ikke modarbejdes af et mandsdomineret samfund. I et samfund uden fri abort må det betyde, at kvinden bør have mulighed for, med samfundets støtte, at få de børn, hun ønsker, når hun ønsker det. Også selvom hun er midt i 20’erne, under uddannelse og ikke kan regne med en betalende far for sit barn. Også selvom hun er midt i 30’erne og i fuld gang med karrieren og ikke ønsker at køre af sporet, selvom hun står af ræset for en (barsels)periode.
En feministisk bevægelse bør kæmpe for en velfærds model, hvor staten kompenserer for alle de uligheder på arbejdsmarkedet mellem kvinder og mænd, som opstår i forbindelse med fødsler, børneomsorg og pasning. Det kunne være gennem daginstitutioner for børn, ældrepleje, barsels- og omsorgsorlov mv. Det kan muliggøre, at kvindens valg om at få et barn ikke per definition bliver et fravalg af eksempelvis karrieren, hvis hun ønsker begge dele.
En kamp for ligestilling uanset køn, alder og lokation
Feminisme kæmper for ligestilling; lige rettigheder for alle uanset køn, alder, lokation og så videre. Når én gruppe opnår sine rettigheder på bekostning af en anden gruppe, er der ikke tale om ligestilling. Det sker på mange planer i samfundet. Også ved abort: Her opnår kvinderne rettigheder på bekostning af de ufødte børn. Børn, vi helst vil benævne med centrale ord som embryon eller foster, dehumanisere dem med andre ord, for så er det nemmere at hævde sin ret over deres.
Endvidere: Fundamentet for feminisme bygger på non-diskrimination, ikke-vold og retfærdighed for alle i samfundet. Med andre ord kan man hævde, at selve feminismens fundament gør op med den diskrimination, som er indbygget i abort. For abort er da netop en diskrimination af mennesket baseret på alder, størrelse, lokation – og nogle gange endda køn eller handicap. Er det ikke? Det er den stærkes ret over den svage, en voldelig død baseret på en dom, hvor kun den ene bliver hørt. En feminisme med respekt for sit fundament kæmper for menneskerettigheder, uanset hvilke mennesker, hvilken livssituation eller -fase der er tale om.
En kamp mod samfundets opskrift på tilværelsen
Under overskriften ”Er fri abort stadig et feministisk krav?” skrev Karen Sjørup, lektor og kønsforsker ved RUC, et debatindlæg til Information i 2017. Hun rejser spørgsmålene: Bliver den fri abort brugt til at tæmme kvinden og hendes fertilitet, så hun kan yde en effektiv indsats i uddannelsesræset og på arbejdsmarkedet? Er abort snarere blevet et krav end en rettighed? Et redskab til at holde kvinderne i uddannelse og på arbejdsmarkedet så længe som muligt? Det er særligt kvinder i 20’erne, som får en abort; dem, som ikke kan overskue et barn midt i forsøget på at bane vej til et arbejde.
Feminisme kæmper for kvindens frihed fra dominans – hvad enten det er fra mænd, samfund eller noget tredje. Med andre ord en kamp imod at indpasse sit livsforløb efter andres forventninger eller krav.
Ved fremdriftsreformen, som fyldte meget i debatten for en håndfuld år siden, blev universiteterne stillet i udsigt, at de skulle få de studerende hurtigst muligt igennem uddannelsen. Gjorde de ikke det, blev universiteterne straffet økonomisk. Der blev ikke skelet til begrundelser for de studerendes forsinkelser, hvad enten det var depression, stress, ”lalle-år” – eller barsel. Det fremmer ikke ligefrem, at det skal være enkelt at få et barn under uddannelsen. Eller beholde det, der blev undfanget. Når en mand stjæler ud af sult, konkluderer vi, at der er noget galt i samfundet. Når en kvinde ser abort som løsningen for at fortsætte sit liv uden for store omkostninger, burde vi konkludere det samme. At få børn tidligere skal være et reelt valg. Ikke en sidste udvej med store omkostninger, fordi man trods alt ikke nænner at abortere det barn, som allerede er sat i verden.
Respekt for kvindeligheden
Så langt, så godt. Jeg håber ikke, at en feministisk læser derude føler, at jeg har gjort vold mod feminismen ved at vende vrangen ud på den feminisme, der pt. dominerer billedet i Danmark. Sagen er, at det ikke er første gang, disse tanker ser dagens lys. På verdensplan findes adskillige feministiske bevægelser, der er imod abort. Pro-life-feminister.
Kendetegnet ved pro-life feminismen er, at de ser abort som en forkastelse af en central del af kvindeligheden: moderskabet. Abort betragtes med andre ord som en nedvurdering af kvindens status som kvinde. Men der burde i stedet stå stor anerkendelse og respekt omkring det forhold, at kvindens krop er i stand til at bære, føde og give næring til et barn, til næste generation. Den anerkendte amerikanske pro-life feminist, Cecelia Voss Koch, har udtalt:
”Ved at opmuntre samfundet til at betragte en kvindes barn som en ejendel, der kan smides væk, styrker aborten forestillingen om, at også kvinden selv er en ejendel, der kan smides væk, og hun ses på som et genanvendeligt sex-objekt. Det er ikke nogen tilfældighed, at den største finansielle bidragsyder til sagen om retten til fri abort er Playboy Foundation. Når alle kvinder har adgang til fri abort, er mandens ansvar for graviditeten blevet fjernet.”
Er der nogen, der kan drage fordel af den fri abort, så er det i høj grad en vis gruppe af mænd.
Ligestilling gælder enhver
Det står nu klart, at det er muligt at være feminist og samtidig kæmpe for, at det ufødte barns ret til livet er hævet over kvindens ret til sin egen krop. Der findes gyldige, sammenhængende argumenter. En feminist, som er tro mod sit grundlag, anerkender sin krops evne til at beskytte barnet i og udenfor livmoderen som en del af kvindekampen. Hun er vogteren af næste generations menneskerettigheder med retten til liv som den mest basale rettighed af alle. Samtidig må selv den mest ihærdige pro-life feminist være bevidst om, hvordan hun møder den kvinde, der fik foretaget en abort. Ligestillingstanken indebærer respekt og rummelighed i mødet med den andens valg. Ellers begår feminismen selvmål. Ligesom den gjorde det dengang i 1973, da den kæmpede for kvindens rettigheder – og glemte barnets.
Relateret læsning: Feminisme og abort
Bragt i Retten til Livs blad LIV maj 2021