Svar:
Jo, det har hun! Men når en kvinde bliver gravid er et lille selvstændigt menneske blevet til i hendes krop, så er hun ikke alene længere. Det lille menneske er helt afhængig af netop hende, hvis det skal bevare livet. Det har ikke trængt sig på, men befinder sig nøjagtig der, hvor det af naturen hører til. Kvinden skal ikke gøre noget, men blot lade det vokse, modnes og fødes. Hun har desuden den naturlige relation til barnet, at det er hendes eget kød og blod.
På samme måde, som enhver af os er forpligtet til at tage vare på et menneske, der måske uventet og ubelejligt bliver betroet i vores varetægt, er en kvinde forpligtet til at beskytte det barn, der vokser i hende. Denne forpligtelse afkræver respekt af det omgivende samfund. Det er en helt nødvendig og samtidig udfordrende opgave at finde løsninger på de problemer, en graviditet kan udgøre. Det må altid være samfundets ansvar at sikre, at kvinder behandles retfærdigt og ligeværdigt, også når de løfter opgaven at beskytte det ufødte liv.